Forskel mellem versioner af "Langåbanen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 17: Linje 17:
  
 
Men jernbanerne kunne ikke konkurrere med busserne og den stigende privatbilisme. Derfor bukkede de under.
 
Men jernbanerne kunne ikke konkurrere med busserne og den stigende privatbilisme. Derfor bukkede de under.
 +
 +
Første stop efter Silkeborg var [[Resenbro]] station, hvor der både var postekspedition og telegraf.
  
 
[[Kategori:Trafik & transport]]
 
[[Kategori:Trafik & transport]]

Versionen fra 10. feb 2010, 02:18

Jordarbejde ved Langåbanen

Langåbanen mellem Silkeborg og Langå åbnede i november 1908 og var idrift frem til 1971, hvor skinnerne blev taget op og banestrækningen lavet om til cykelsti.

Ruten var blevet vedtaget i 1900, men staten krævede en medfinansiering på 125.000 kr fra de kommuner som banen løb igennem for at projektet blev til noget.

De byer som jernbanen løb igennem regnede med en stor effekt. Ikke mindst Gjern der fejrede åbningen af banen ved at 100 mennesker modtog det første tog med hurra-råb. Gjern regnede med at få mere industri og turisme til byen.

Anderledes stille var der om banens åbning i Silkeborg. I hvert fald var Silkeborg Avis utilfreds med at der ikke var en officiel åbning af banen. De mente det var fordi DSB var bange for at borgerne vill klage over togdriften generelt.

Med til Langåbanen hørte også den nedlagte jernbanebro som fører over Remstrup Å ved siden af den nuværende jernbanebro til Skanderborgbanen. Skanderborgbanen fik altså udskiftet sin bro i forbindelse med bygningen af Langåbanen.

Ved bygningen af Langåbanen skulle der også bygges to broer i Langå. Både i Langå og i SIlkeborg var det problematisk at spærre åen i længere tid med stilladser, derfor fandt man på at bruge en ponton til at skubbe den færdige bro ud på, efter at have bygget den på bredden. Først byggede man broerne i Langå, dernæst sejlede man de specielle pontonner til Bjerringbro og kørte dem derfra på hestevogn med 6 heste til Silkeborg.

Jernbanen er i vidt omfang anlagt med håndarbejde - særligt er store dele af jordarbejdet gravet ud med skovl og trillebør.

Langåbanen var med til at gøre Silkeborg til lidt af et trafikalt knudepunkt. Det blev senere forstærket med flere mindre baner, for eksempel til Bramming i 1920, Kjellerup-banen i 1924, og som den sidste jernbanelinie Bryrup-banen i 1929.

Men jernbanerne kunne ikke konkurrere med busserne og den stigende privatbilisme. Derfor bukkede de under.

Første stop efter Silkeborg var Resenbro station, hvor der både var postekspedition og telegraf.