Forskel mellem versioner af "Kongelunden"

Versionen fra 24. jan 2010, 21:49

Rygtet vil vide, at der har ligget et ”kongeslot” i Kragelund. Og faktisk er der noget om snakken. Hvor stort det har været, vides ikke, men at der har været et større ”hus” eller en jagthytte i Kragelund, som kongerne gennem tiden op til reformationen har benyttet til overnatning på deres rejse rundt i deres store rige, får vi vidnesbyrd om flere steder i litteraturen og i kilderne. Huset bliver tilsyneladende fjernet i 1583.

Lokalhistorikeren Edv. Egeberg omtaler således en flytning eller en nedbrydning af et jagthus i Kragelund i sin bog om Silkeborg Slot (bd. II, side 33): I 1583 falder Flytningen af Jagthuset i Kragelund. Dette anvendes altsaa i Silkeborg, hvor det dels opsættes som Stald og dels bruges ude paa den yderste Odde ved Siden af det store Stenhus for at give flere Værelser og mere Kælderrum. Jeg skal dog her tilføje, at det, der fra de nye Huse, som opføres paa Slottet, blev tilovers, anvendtes i Ladegaarden. Endvidere faar Mandrup Parsberg Ordre til at lade Plankeværket omkring Jagthuset i Kragelund tage ned til Sommer, saasnart Græsset vok-ser noget, lade det føre 4 Mil paa vej til Nygaard.

Også folkemindesamleren sognefoged Jens Jensen Refshale nævner i sine optegnelser et hus i Kragelund, som benyttes af Kong Hans og hans efterfølgere. Desværre opgiver han ikke sine kilder, så hvor han har sine oplysninger fra vides ikke:

- 1487 var Kong Hans paa gæsteri i Jylland: han fulgtes af 400 ryttere, foruden et stort vogntog. Kongen tog paa rejsen fra Viborg ind i Kragelund hvor han fik overbragt en hest fra bispen i Århus, hvis ”dreng” ved denne lejlighed fik 2 Mark i ”grimepenge”.

- 1506 overnattede Kong Hans ligeledes i Kragelund på de Ellevetusindes Jomfruers Aften (21. oktober).

- 1513 tog Christian II ophold i Kragelund.

- 1558 tog Christian III ind i Kragelund, hvor han opholdt sig om natten og dagen efter udstedte nogle breve.

- Frederik II opholdt sig ofte i Kragelund, hvor han har udstedt mange breve.

- Efter Reformationen da Silkeborg kom i Kronens besiddelse tabte Kragelund sin betydning som rejserute og bolig.

- 1583 gav Frederik II befaling til Jagthusets nedbrydning.'

Sognepræst i Kragelund, Kresten H. Lidegaard var også interesseret i ”Slottet”. Han forsøgte, uden held at få Nationalmuseet til at foretage udgravning på stedet. Da det ikke lykkedes, gjorde han det selv. Han fandt nogle fundamenter en meter under daværende jordoverflade, og afdækkede her grundsten på en strækning af ca. 30 m. Desuden konstaterede han rester af to tårne!

I en artikel beretter han om sine undersøgelser: Da han som ung kom til Kragelund, fortalte en gammel mand ham, at han i sin ungdom sammen med en kammerat gik over Kongehusbakken en nytårsdag. Det havde længe været stærk frost, og pludselig hørte de jorden gungre hult. Da frosten var af jorden, gravede de på stedet og fandt da mundingen til en underjordisk gang – måske nedgangen til den kongelige vinkælder. Gangen var bygget af opretstående kampesten med overliggere. De udgravede gangen til et sted, hvor den var sunket sammen”. Pastor Lidegaard søgte forgæves at finde denne gang. I stedet fandt han en affaldsdynge med mange interessante ting, som han dog i hovedsagen lod ligge urørt, da han stadig håbede på en professionel udgravning af stedet. Bl.a. var der skår af støbt glas til indsætning i blysprosser.

Jens Jensen fortæller, at der i hans tid ses rester af tre huse på marken ved Kongelunden, nemlig 1 grundmuret hus og 2 sidefløje i bindingsværk, hvor syldstenene stadig ses på den tid.

G. Nørgaard Jepsen, der var journalist ved Silkeborg Avis, fortæller i en artikel fra 1963 om pastor Lidegaards fund, og beretter at der på dette tidspunkt fandtes spredte kampesten og rester af mursten, næsten skjult af græs. Han fortæller også om Kongsgården i Grønbæk, at der findes papirer dateret 1444, hvori det hedder ” at Bredeng fra Arilds tid har hørt til Kongensgaard i Grønbeck By”. Så ud fra dette må vi vel antage, at Kragelunds kongsgård også kan stamme fra Arilds tid!

Indtil omkring 1980 siden sås stadig rester af munkesten, hvorfor man må formode at hovedhuset var bygget i dette materiale. I dag er ingen synlige spor på stedet, der er helt tilgroet med vilde hindbær. Kun den stemningsfulde hulvej gennem Kongelunden er at se.