Forskel mellem versioner af "Kammerslusen"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
(22 mellemliggende versioner af 4 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Beslutningen om bygningen af Kammerslusen blev taget af Silkeborg Byråd i juni 1919, efter et forslag fra [[Hjejleselskabet]] og [[Silkeborg Turistforening]] om en helhedsløsning for havneområdet. Ifølge stadsingeniørens tegninger skulle den nye sluse have følgende mål : Længde 13,00 m., bredde 4,00 m.,  vanddybde 1,10 m., og gennemsejlingshøjde under broen 2,30 m.
+
[[Billede:Kammerslusen.jpg|300px|thumb|Den første båd går gennem kammerslusen. Bagerst ses Silkeborg Hovedgårds [[Østre længe]]]]
 +
Beslutningen om bygningen af Kammerslusen blev taget af Silkeborg Byråd i juni 1919, efter et forslag fra [[Hjejleselskabet]] og [[Silkeborg Turistforening]] om en helhedsløsning for havneområdet.
  
Kammerslusen blev indviet den 1. august 1920 ved at formanden for Turistforeningen, redaktør [[Sophus Sørensen]],  i sin motorbåd med gæster som den første sejlede igennem. Herefter fulgte Hjejleselskabets ”[[Svanen]]” også med indbudte gæster. Kammerslusen bruges den dag i dag, dog mest af kanoer og robåde i sommersæsonen.
+
Inden slusen blev bygget, var der på samme sted en [[kanal]], hvis vandspejl var i niveau med Silkeborg Langsø. Kanalen sluttede først, hvor [[Silkeborg Roklub]] ligger i dag. Parrallelt med kanalen lå [[Havnen]] hvis vandspejl var ca. 2 meter højere. Her havde man i pramfartens tid omladet gods, der skulle transporteres videre mod Randers.
 +
 
 +
Ifølge stadsingeniørens tegninger skulle den nye sluse have følgende mål : Længde 13,00 m., bredde 4,00 m.,  vanddybde 1,10 m., og gennemsejlingshøjde under broen 2,30 m.
 +
 
 +
Kammerslusen blev indviet 1. august 1920 ved at formanden for Turistforeningen, redaktør [[Sophus Sørensen]],  i sin motorbåd med gæster som den første sejlede igennem. Herefter fulgte Hjejleselskabets ”[[Svanen]]” også med indbudte gæster. Kammerslusen bruges den dag i dag, dog mest af kanoer og robåde i sommersæsonen.
 +
 
 +
Indtil ca. 2007 skulle sluseportene betjenes ved håndkraft, nu foregår det hele med et tryk på en knap, samtidig benyttes portene nu også til at regulere vandstanden i åen ovenfor slusen.
 +
 
 +
Samtidig med slusen blev det vestlige havnebassin etableret, således at der i den sydlige ende blev plads til [[Hjejleselskabet]]s slæbebåde, i den nordlige ende (bag [[Slusekiosken]]) til de mindre rutebåde og i den vestlige ende (langs [[Åhavevej]]) til private motorbåde.
 +
 
 +
<br>
 +
<br>
 +
 
 +
[[Kategori:Steder]]

Nuværende version fra 22. nov 2015, 18:09

Den første båd går gennem kammerslusen. Bagerst ses Silkeborg Hovedgårds Østre længe

Beslutningen om bygningen af Kammerslusen blev taget af Silkeborg Byråd i juni 1919, efter et forslag fra Hjejleselskabet og Silkeborg Turistforening om en helhedsløsning for havneområdet.

Inden slusen blev bygget, var der på samme sted en kanal, hvis vandspejl var i niveau med Silkeborg Langsø. Kanalen sluttede først, hvor Silkeborg Roklub ligger i dag. Parrallelt med kanalen lå Havnen hvis vandspejl var ca. 2 meter højere. Her havde man i pramfartens tid omladet gods, der skulle transporteres videre mod Randers.

Ifølge stadsingeniørens tegninger skulle den nye sluse have følgende mål : Længde 13,00 m., bredde 4,00 m., vanddybde 1,10 m., og gennemsejlingshøjde under broen 2,30 m.

Kammerslusen blev indviet 1. august 1920 ved at formanden for Turistforeningen, redaktør Sophus Sørensen, i sin motorbåd med gæster som den første sejlede igennem. Herefter fulgte Hjejleselskabets ”Svanen” også med indbudte gæster. Kammerslusen bruges den dag i dag, dog mest af kanoer og robåde i sommersæsonen.

Indtil ca. 2007 skulle sluseportene betjenes ved håndkraft, nu foregår det hele med et tryk på en knap, samtidig benyttes portene nu også til at regulere vandstanden i åen ovenfor slusen.

Samtidig med slusen blev det vestlige havnebassin etableret, således at der i den sydlige ende blev plads til Hjejleselskabets slæbebåde, i den nordlige ende (bag Slusekiosken) til de mindre rutebåde og i den vestlige ende (langs Åhavevej) til private motorbåde.