Forskel mellem versioner af "Grønbæk Hospital"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
 
Linje 1: Linje 1:
'''Christian Fischer''' til [[Allinggård]] og hans hustru Charlotte bestemte i deres testamente, at der skulle oprettes et hospital for fattige og nødlidende i [[Grønbæk]] og [[Svostrup]] sogne. Det var altså ikke et hospital i moderne forstand, snarere et asyl eller plejehjem. Huset stod klar til indflytning i 1778. Det rummede et kammer til hver af de seks beboere eller ”lemmer”. I et syvende boede den kvindelige opvarterske; desuden var der et køkken og en stor samlingsstue. På et lille stykke jord kunne lemmerne dyrke grøntsager til eget brug. Til andre fornødenheder modtog de 2 rigsdaler om måneden.
+
Christian Fischer til [[Allinggård]] og hans hustru Charlotte bestemte i deres testamente, at der skulle oprettes et hospital for fattige og nødlidende i [[Grønbæk]] og [[Svostrup]] sogne. Det var altså ikke et hospital i moderne forstand, snarere et asyl eller plejehjem. Huset stod klar til indflytning i 1778. Det rummede et kammer til hver af de seks beboere eller ”lemmer”. I et syvende boede den kvindelige opvarterske; desuden var der et køkken og en stor samlingsstue. På et lille stykke jord kunne lemmerne dyrke grøntsager til eget brug. Til andre fornødenheder modtog de 2 rigsdaler om måneden.
  
 
På denne måde var huset i brug til 1965. I 1978 blev det forsømte hus istandsat og fredet. Nu fungerer det som et yndet rekreationshjem for dialysepatienter, så tænk på privatlivets fred, hvis du kommer forbi.
 
På denne måde var huset i brug til 1965. I 1978 blev det forsømte hus istandsat og fredet. Nu fungerer det som et yndet rekreationshjem for dialysepatienter, så tænk på privatlivets fred, hvis du kommer forbi.

Nuværende version fra 6. nov 2008, 17:51

Christian Fischer til Allinggård og hans hustru Charlotte bestemte i deres testamente, at der skulle oprettes et hospital for fattige og nødlidende i Grønbæk og Svostrup sogne. Det var altså ikke et hospital i moderne forstand, snarere et asyl eller plejehjem. Huset stod klar til indflytning i 1778. Det rummede et kammer til hver af de seks beboere eller ”lemmer”. I et syvende boede den kvindelige opvarterske; desuden var der et køkken og en stor samlingsstue. På et lille stykke jord kunne lemmerne dyrke grøntsager til eget brug. Til andre fornødenheder modtog de 2 rigsdaler om måneden.

På denne måde var huset i brug til 1965. I 1978 blev det forsømte hus istandsat og fredet. Nu fungerer det som et yndet rekreationshjem for dialysepatienter, så tænk på privatlivets fred, hvis du kommer forbi.

Tæt neden for huset løber den lille bæk, som har givet byen navn.