1980
7. januar: Ensomme Gamles Værn overtager Silkeborg Bad som drives videre som kuranstalt.
17. marts: Restaurant Kronhjorten i Tværgade hærges af en brand. Der sker skade for ca. 5. mill. kroner.
28. marts: Skægkærhallen indvies.
12. maj: Silkeborg Glasværk åbner på Brokbjergvej.
23. maj: Arbejdernes Landsbank køber ejendom i Tværgade af Sofus Jørgensens eftf., og åbner en bankafdeling.
1. juni: Silkeborgs ældste detailforretning, Jaede Læder på Tværgade lukker efter 129 år.
1. juli: Andelsbankens afdeling i Lemming nedlægges.
5. juli: Lungemedicinsk afdeling på Silkeborg Centralsygehus lukker.
10. oktober: Jyske Bank overtager Finansbanken og bliver dermed landets sjette største bank.
3. november: Silkeborg Bibliotek sætter den anden bogbus i drift.