Forskel mellem versioner af "Arbejdernes Byggeforening"
Linje 2: | Linje 2: | ||
Alderslyst ikke stå tilbage for arbejderne i købstaden. Men det hastede! Alderslyst ville pr. 1. april 1941 blive en del af Silkeborg Kommune. Det lykkedes - Alderslyst fik sin egen boligforeningen, før indlemmelsen til købstadskommunen Silkeborg. | Alderslyst ikke stå tilbage for arbejderne i købstaden. Men det hastede! Alderslyst ville pr. 1. april 1941 blive en del af Silkeborg Kommune. Det lykkedes - Alderslyst fik sin egen boligforeningen, før indlemmelsen til købstadskommunen Silkeborg. | ||
[[Billede:Arbejdernes Byggeforening.jpg|thumb|270px|'Solvang'. Arbejdernes Byggeforenings første byggeri på Sølystvej, 1940.]] | [[Billede:Arbejdernes Byggeforening.jpg|thumb|270px|'Solvang'. Arbejdernes Byggeforenings første byggeri på Sølystvej, 1940.]] | ||
− | Arbejdernes Byggeforening gik straks i gang med byggeplaner, og det første byggeri var Solvang, Sølystvej 20-24, og Højvang, Lollandsgade 2-4, som stod færdig allerede samme år som foreningens stiftelse! Herefter gik det slag i slag med boligbyggeri i Alderslyst og Lysbro. Blandt andet i | + | Arbejdernes Byggeforening gik straks i gang med byggeplaner, og det første byggeri var Solvang, Sølystvej 20-24, og Højvang, Lollandsgade 2-4, som stod færdig allerede samme år som foreningens stiftelse! Herefter gik det slag i slag med boligbyggeri i Alderslyst og Lysbro. Blandt andet i Kærsgårdkvarteret, [[Færgegården]] og [[Ringgården]]. |
Sigtet var hele tiden at sikre gode, tidssvarende boliger til almindelige mennesker til en rimelig penge. | Sigtet var hele tiden at sikre gode, tidssvarende boliger til almindelige mennesker til en rimelig penge. |
Versionen fra 11. feb 2009, 09:43
Arbejdernes Byggeforening i Alderslyst blev stiftet den 17. januar 1941. Få månederne tidligere havde arbejdere oprettet Arbejdernes Andelsboligforening i købstaden Silkeborg. Nu ville arbejderne i Alderslyst ikke stå tilbage for arbejderne i købstaden. Men det hastede! Alderslyst ville pr. 1. april 1941 blive en del af Silkeborg Kommune. Det lykkedes - Alderslyst fik sin egen boligforeningen, før indlemmelsen til købstadskommunen Silkeborg.
Arbejdernes Byggeforening gik straks i gang med byggeplaner, og det første byggeri var Solvang, Sølystvej 20-24, og Højvang, Lollandsgade 2-4, som stod færdig allerede samme år som foreningens stiftelse! Herefter gik det slag i slag med boligbyggeri i Alderslyst og Lysbro. Blandt andet i Kærsgårdkvarteret, Færgegården og Ringgården.
Sigtet var hele tiden at sikre gode, tidssvarende boliger til almindelige mennesker til en rimelig penge.
Med byggeriet af afdelingen 12 - Nørreport ved Borgergade - var foreningen med at at skabe et nyt centrum i bydelen Alderslyst omkring 1950. I samarbejde med Arbejdernes Andelsboligforening stod foreningen også for byggeriet med Nørrevang 1 (Lavendelvej, Violvej, Bregnevej og Valmuevej) og Nørrevang 2 (Resedavej og Lupinvej)i 1960'erne.
Arbejdernes Byggeforening - i lighed med Arbejdernes Andelsboligforening - opførte i en række børneinstitutioner i tilknytning til boligbyggerierne. Disse institutioner er siden overgået til kommunal drift.
Arbejdernes Byggeforening var en del af arbejderkooperationen i Silkeborg, men den kooperative fane blev svunget knapt så højt som hos kollegaerne i Arbejdernes Andelsboligforeningen under Thorkild Jørgensens ledelse. I forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1991 udgav man en stor en bydelshistorie: "Alderslyst fra sandmark til by", i erkendelse af, at foreningen i høj grad havde et medansvar for det Alderslyst, som var vokset op efter 1941.
Litteratur:
Arbejdernes Byggeforening Silkeborg 1941 - 17. januar - 1981 (1981)
Keld Dalsgaard Larsen: Arbejderkooperationen - set fra Silkeborg (1983)
Keld Dalsgaard Larsen og Kurt Balle Jensen: Alderslyst fra sandmark til by (1991)
Hjemmeside: http://www.ab-silkeborg.dk