Vestergade

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning

Vestergade udgår fra Torvet mod vest og er en af byens første gader. Allerede da handelspladsen Silkeborg blev anlagt, var det planen, at den skulle udgøre et trafikalt knudepunkt for hovedlandevejene Århus-Ringkøbing og Horsens-Viborg. I perioden 1848-52 blev landevejen mod Århus og Ringkøbing anlagt ud fra Silkeborg, men først i 1853-56 blev vejstykket Galten-Århus færdigt.

Søndergade blev anlagt i 1848, som byens næste gade - og på tilsvarende vis blev Silkeborg-Viborg-landevejen anlagt i årene 1855-60. Mod Horsens blev landevejen dog først anlagt i perioden 1858-1863.

Fordi Vestergade fik status af landevej blev den anlagt på statens bekostning og desuden brolagt allerede i 1850. Den var i mange år byens eneste brolagte gade.

Vestergade havde i øvrigt ikke fra starten dette navn. De første år kaldtes den slet og ret "Hovedgaden" eller "Chausseen". Et andet navn var "Storegade" i modsætning til "Lillegade", som var Søndergade. Omkring 1860 synes navnet Vestergade dog at være slået igennem som den officielle betegnelse.

Oprindelig sluttede Vestergade ved Hostrupsgade, men i 1923 fik strækningen til nuværende Søndre Ringvej, som før hed Herningvej, også navnet Vestergade. Vestergade blev hovedvej i 1938 og stykket fra Torvet til Hostrupsgade blev i 1973 gågade.

Vestergade indgik indtil etableringen af Silkeborgs ringvejssystem i hovedvejsforløbet mellem Århus og Ringkøbing (Hovedvej 15).

Oprindelig hed Lundsgade i Alderslyst - Vestergade, men det blev ændret ved en Oprindelig hed gaden i det gamle Alderslyst Vestergade, men fik sit navn ved en gadenavnsændring i 1934.

Gaden var for smal

Silkeborgs første birkedommer, Vilh. Drechsel, beklagede allerede i 1880, at kommissionen, der stod for byens planlægning, havde fastsat, at byens hovedgade ikke skulle være bredere end 15 alen (ca. 9,5 m.). Det blev i endnu højere grad et problem, da gaden med bilismens fremkomst skulle klare både lokaltrafik og parkering samt trafikken på Midtjyllands tværgående hovedvej. Aflastningen kom først, da man i løbet af 1950'erne begyndte at anlægge ringvejssystemet.

Industrier og forretninger

Silkeborgs første industrielle udvikling - bortset fra papirfabrikken - fandt sted i Vestergades baggårde. Ikke mindst på arealet ned mod Søgade opstod der mange store og små industrianlæg. Som eksempler kan nævnes, at i perioden 1854-1919 havde Silkeborg Maskinfabrik adresse på Vestergade 16 - med butiksfacade til gaden og store produktionsarealer på grunden ned til Søgade. I midten af 1900-tallet træffer vi på samme adresse de to store tøjvirksomheder "Dansk Kjole Industri" - på førstesal ud til gaden og i baggården "Dansk Konfektionsindustri". I naboejendommen (Vestergade 18) havde Cyclefabriken "Kuréer" til huse i perioden 1897-1912.

Også i gårdene på sydsiden var der virksomheder. I baggården til Vestergade 9 (før Ørne Apoteket blev bygget) lå f.eks. Nissens Rebslageri på arealet helt ned til Nygade. Men også længere ud ad Vestergade træffer vi produktionsvirksomheder i baggårdene.

Vestergade har endvidere lagt adresse til flere af byens store købmandsgårde og hedengangne forretninger. Jones' Købmandsgård havde en attraktiv placering på hjørnet af Vestergade og Søndergade (Vestergade 1) og Knaps Købmandsgård holdt til på hjørnet af Vestergade og Rådhusgade (Vestergade 2).

Af gadens navnkundige butikker kan nævnes manufakturhandler Peter Jessens forretning på hjørnet ved Tvægade (Vestergade 17-19), der etablerede sig her i 1910 og som gennem årene udviklede sig til et rigtigt varehus, hvor man også kunne købe møbler, køkkenudstyr og meget andet. Butikken prægede bybilledet helt frem til lukningen i 1990. På den anden side af gaden (Vestergade 20) finder vi konkurrenten med det noget finere dametøj Aage Schmidt, som lå her i perioden 1897-1986.

Byens første gågade

Som et tidsbegrænset forsøg blev Vestergade (fra Rådhusgade til Hostrupsgade) og Tværgade (fra Vestergade til Nygade) lavet om til gågade i perioden 14. til 23. december 1967.

”Gågaden” blev indviet efter alle kunstens regler. Julemanden klippede et silkebånd over ved starten af gågaden ud for Rådhusgade og formanden for Vestergade-udvalget, guldsmed Børge Jacobsen, bød velkommen til både julemand, nisseorkester fra Nordre Skole og de mange fremmødte kunder.

Handelsstandsforeningens formand, Niels T. Søndergaard, blandede dog i sin tale lidt malurt i bægeret ved at pege på, at Søndergades handlende var utilfredse med, at de ikke var tilgodeset ved denne gågadeordning.

Derefter kørte julemanden med nisseorkestret foran sin kane ned gennem gågaden og uddelte frugt og slik til børnene. Gaden var pyntet med lange rækker af juletræer, og der var fortovsudstillinger foran forretningerne. Der var endvidere opsat bænke i gaden og så blev der solgt julegløgg i en bod.

Efter forsøget vurderede man, at det var forløbet uden problemer og over al forventning – trafikken var blevet afviklet smertefrit og de handlende var meget tilfredse med julesalget

Gågadestrøget blev dog først fuldendt fuldtendt 30. august 1973.

Markante bygninger med adresse på Vestergade:

Vestergade 2A: Butiks- og beboelsesejendom. Opført 1896, tegnet af Anton Rosen.

Vestergade 6: Kino har til huse her i perioden1915 til 1987.

Vestergade 8B: Silkeborg Bank / Jyske Bank. Opført 1906, tegnet af J.P. Jensen-Wærum. 1966-68 stor ombygning og udvidelse mod Søgade med inddragelse af Vestergade 10, tegnet af Knud Sørensen & Ejner Olesen.

Vestergade 9A: Ørne Apotek. Opført 1898, tegnet af Anton Rosen.

Vestergade 30: Silkeborg Avis / Midtjyllands Avis. Opført 1857. Nedrevet og genopført på adressen: Vestergade 28, 2006-2008.

Vestergade 32: Birkedommerboligen / Den katolske Børnehave / Vor Frue Sogns Børnehave. Opført 1856, tegnet af N.S. Nebelong.

Vestergade 36: Silkeborg Præstegård - den ny præstbolig. Opført 1941, tegnet af Knud Sørensen.

Vestergade 38: Præstegården - den gamle præstbolig. Opført 1857/58, tegnet af H. C. Zeltner.

Vestergade 40: Østre Kirkegård – den gamle kirkegård. Anlagt 1851.

Vestergade 41: Apotekergården. Opført 1856.

Vestergade 43: Distriktslægeboligen. Opført 1858, tegnet af H. C. Zeltner.

Vestergade 74: Lunden. Opført 1887/88.

Vestergade 76: Vestergade Hallen. Opført 1957.

Vestergade 89A-C: Sommerlyst. Nedrevet 1983.

Vestergades kunstværker

Ved Vestergade 2A, 12 og 22 og 30 (Tværgade 5-7): I juli 1974 blev 5 vandkummer lavet Erik Nyholm (1911-1990) opstillet i gågadernes fortove. Vandkummerne indeholdt fra 12 til 25 større og mindre keramiske sten udført i blålige og grønlige nuancer og antal mindre natursten. De var bekostet af Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade.

Ved Vestergade 6: Henry Heerups skulptur i groft hugget, grå granit dekoreret med cirkeltegn og maske står i en belægning af granitbrosten på gågadens fortov. Den er indkøbt af Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade og opstillet 10. maj 1974.

Ved Vestergade 10-12: Bankpassagen: Den 2,65 m. høje skulpturgruppe i to dele "Sten på sten" er lavet af Jørgen Haugen Sørensen. Den er udført i groft hugget og poleret, rød afrikansk granit og anbragt på en mørkegrå marmorplade. Skulpturgruppen er opstillet øverst i Bankpassagen foran et kaskadeanlæg i tre niveauer, med Silkeborg Langsø som meget dekorativ baggrund. Den er indkøbt af Jyske Bank og blev afsløret 29. september 1986.

Ved Vestergade 28: De to siddeskulpturer "Stol og skammel" er lavet af Poul Vandborg (1931-1994) og er udført i let hugget, lys rødlig svensk granit. Lege- eller sidde skulpturerne står i en belægning af granitbrosten på fortovet. De er indkøbt af Gågadeforeningen Vestergade-Tværgade og afsløret 28. november 1974.


Beliggenhed: Vestergade ligger i Silkeborgs midtby.