Svejbæk Færge
Svejbæk Færge ved Svejbæk Færgegård blev etableret i 1866 efter at der var indgået forlig mellem ejeren af Ludvigslyst og Hjejleselskabet. Uoverensstemmelsen havde drejet sig om passagen over Svejbæk Snævringen.
Sagens ene part var birkedommer Drechsel fra Silkeborg, der i 1856 havde købt Ludvigslyst. Her havde han opført et teglværk, og havde købt retten til færdsel mellem teglværket og en mose på den sydlige side af Snævringen. Han havde altså brug for nem passage over åløbet. I 1860 etablerede han en bro, som også blev benyttet af statsskovvæsenet.
Den anden part var papirfabriksejer Michael Drewsen, der stod i spidsen for Hjejleselskabet, der i sommeren 1861 påbegyndte dampskibssejlads mellem Silkeborg og Himmelbjerget. Selskabet var til gengæld interesseret uhindret gennemsejling.
Enden på konflikten blev, at sejlløbet blev udvidet til den nuværende bredde af hensyn til bådfarten. Forliget indebar endvidere at Svejbæk Færgegård fik retten til at drive færgeri over snævringen.
En robåd besørgede herefter transporten af post, fragt og passagerer de 108 meter mellem Færgegaarden og de spredte beboelser på vestsiden af snævringen, og byen Svejbæk på østsiden.
Færgen blev bl.a. benyttet af folk fra Them og Ry Kommuner, når de skulle med tog fra Svejbæk - til Silkeborg eller Århus. Der kunne også være livlig trafik, når der havde været bal på den ene eller den anden side af Snævringen. Færgen mistede sin betydning, efter at rutebiler overtog trafikken. Den opretholdtes dog i sommerperioden, men blev indstillet i 1953.
