Sophus Sørensen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 4. okt 2020, 14:54 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Sophus Sørensen, 1/7 1865 – 1/3 1947. Bladejer, redaktør og lokal ildsjæl. Ridder af Dannebrog m.sølvkors og den svenske Vasaorden.

Baggrund

Hans Sophus Sørensen, som han blev døbt men aldrig kaldt, blev født ind i den silkeborggensiske bladverden som søn af redaktør, bogtrykker og bladejer Hans Simon Sørensen og dennes hustru Bodil Cathrine Schmidt.

Sophus Sørensen havde en tvillingbror, Johannes, og de to lignede hinanden så meget, at der efter sigende ikke var nogen, der præcist vidste, hvem der var hvem. I forbindelse med de to brødres dåb var Sophus nemlig blevet udstyret med et lille bånd, der skulle gøre det muligt at kende dem fra hinanden, men det bånd faldt af næsten med det samme. Så Johannes kunne altså være Sophus og vice versa.

Den 12/12 1892 blev han i Kolding gift med Nina Vilhelmina Busse, som var datter af en bankdirektør der i byen. Sammen fik de 5 børn: Svend, Hans, Knud, Kai og Viggo (der døde som ung i 1928).

På nær det første par år boede Sophus Sørensen hele sit liv i avisens og familiens hus på hjørnet af Hostrupsgade og Vestergade og det var også her han døde . Hans kone var død i 1938 og hans eget helbred blev også gradvis ringere. Den sidste tid kom han ikke meget udenfor sit hjem, og da han tre uger før sin død fik en hjerneblødning var ingen længere i tvivl om, at hans liv nærmede sig afslutningen.

Sophus Sørensen levede således hele sit liv i Silkeborg og alle artikler og biografier omtaler hans store kærlighed til byen og hans stærke ønsker om – på alle måder - at gøre sit til dens fremgang og forskønnelse.

Avisen

Sophus Sørensen var elev på Aarhus Latinskole, hvorfra han tog præliminæreksamen (10.kl. afgangseksamen), blev uddannet typograf og tilbragte et år på Askov udvidede højskole, før han i 1884 begyndte at arbejde på Silkeborg Avis. Han startede som redaktionssekretær, blev ansvarshavende redaktør i 1891 hvorefter han i 1899 blev ejer af avisen og det dertil hørende bogtrykkeri. Efter overtagelsen moderniserede han bladet, dels ved at anskaffe nye maskiner, etc og dels ved at give lokalstoffet mere plads og vægt, ligesom sidetallet også blev forøget. I starten var det kun ham selv og to medarbejdere, der stod for hele avisfremstillingen, men også på det felt blev der udvidet.

Sophus Sørensen ejede og udgav avisen til 1922, hvor han overdrog den til den ældste søn, Svend.

Hvor Silkeborg Avis under Hans Simon Sørensens ledelse havde været en venstreavis med stærke holdninger, blev den nu ifølge Silkeborg Socialdemokrat d. 3/3 1947 ”en god Forretning, hvorimod dens opinionsdannende Evner aldrig har været fremtrædende. 'Avisen' skulle være det 'pæne' Blad; ikke sige noget, der udfordrede Læserne!”

Personen

Den karakteristik passer faktisk også fint på Sophus Sørensen selv. Når man læser de mange artikler, der er skrevet om ham i forskellige anledninger, er det først og fremmest en venlig, hjælpsom og imødekommende mand, der træder frem. En mand med klare og stærke holdninger - som sin far var han venstremand af den klassiske 'moderate' slags – men samtidig en mand, der altid gik efter sagen frem for efter modstanderen og som gjorde sig store anstrengelser for at fremme samarbejdet. I en artikel i anledning af 100-året for hans fødsel kalder redaktør Johannes Nygaard fra Middelfart ham ”en skytsengel for den ægte liberalisme, der trodser al politisk strid og kiv.”

Denne evne kom ham – ifølge såvel modstandere som tilhængere – til gode i de mange år fra 1909-1940, hvor han var formand for Foreningen af Venstreblade. En god del af de år var nemlig præget af Venstres sprængning, hvorved Det Radikale Venstre opstod og de to partier havde nu hver deres aviser, som alle var medlemmer af den samme forening. Under Sørensens ledelse lykkedes det dog at få de stridende parter til arbejde sammen i en sådan grad, at de også deltog i diverse fælles sociale arrangementer.

Hvis man vil forsøge at finde noget, der er lidt mindre flatterende, bliver han også karakteriseret som ”stejl og stædig” ligesom det nævnes, at han ”ikke altid har sat sit lys under en skæppe.” Med tilføjelsen: ”Men hvorfor skal man også det?” Et andet sted nævnes det, at han arbejdede meget men havde ringe politisk indflydelse.

Resultater

I 1905 blev han valgt ind i byrådet, hvor hans væsentligste indsats var kampen for den gratis kommunale mellemskole, der resulterede i at alle, der havde evnerne til det, kunne gå der uden hensyntagen til forældrenes indkomst.

En anden af hans sejre kom noget senere, da byrådet (som han ikke længere var medlem af) i forbindelse med en havneudvidelse ville sløjfe al forbindelse mellem Langsøen og Havnen. Det kæmpede Sørensen indædt imod og da byrådsflertallet argumenterede med, at man ikke havde råd, startede han en privat indsamling til fordel for slusen. Allerede ved næste byrådsmøde kunne han erlægge pengene og da Slusen i 1920 blev indviet, var det også Sophus Sørensen, der som formand for Silkeborg Turistforening sejlede de første passagerer igennem i sin egen motorbåd.

Siden opholdet på Askov Højskole som ganske ung, havde Sophus Sørensen været overbevist grundtvigianer og han var medinitiativtager til dannelsen af Silkeborg Valgmenighed og var medlem af denne til den blev nedlagt.

Som skrevet var han formand for Silkeborg Turistforening i perioden 1906-1938, men allerede tidligere havde hav været med til at gøre Silkeborgs navn kendt over hele Danmark og nærneste omegn. Det var nemlig Sophus Sørensen, der som den første, havde taget initiativ til at afholde Ildfestregatta. Det skete allerede i 1899 i forbindelse med afholdelsen af Jydsk Ungskue og de næste mange år fremover var det ham der styrede slagets gang fra Hjejlens dæk.

Øvrige virke

Sophus Sørensen var hele sit voksenliv utroligt flittig i en hel række sammenhænge, som medstifter, bestyrelsesmedlem af eller som formand for. Foruden de allerede omtalte kan som de vigtigste i forhold til Silkeborg nævnes:

Silkeborg Haandværkerforening 1901-1931

Silkeborg Bank, formand 1924-1944

Silkeborg Bad 1907-1947

Silkeborg Husflidsforening 1895-1945

Silkeborg Roklub, formand 1908-1947

Himmelbjergets Taarnkomite, formand

De Samvirkende Jydske Turistforeninger, formand

Præsidiet for Turisforeningen for Danmark, medlem

Fra 1925 til 1944 var han formand for den lokale naturfredningskomite og han erhvervede for egne penge Sindbjerg og Stoubjerg, som han i 1919 fredede via en servitut, der bestemte at højene ikke måtte beplantes eller dyrkes, men altid skulle være lynghøje. Denne fredning blev efter krigen gjort offentlig og dækkede nu også heden mellem jernbanen og højene.

1. Silkeborg Trop kan også delvis takke Sørensen for den dens eksistens. Hans søn, Viggo, var nemlig blandt stifterne af Det Danske Spejderkorps, troppen havde sit første mødelokale i familien Sørensens billardstue, ligesom Sophus Sørensen blev valgt som den første tropsformand.

Derudover var han bestyrelsesmedlem i en lang række branchesammenslutninger og vælgerforeninger.


Kilder

Silkeborg Avis/Midtjyllands Avis

Silkeborg Socialdemokrat

Silkeborg Venstreblad

Politiken

Dansk Biografisk Leksikon

Århus Stifts Årbøger 1954: Artikel af Frederik Egebjerg

Verden og Vi, No 31 1930

Silkeborg Arkiv