Forskel mellem versioner af "P. C. Stemann Rosenørn"

Fra WikiSilkeborg
Skift til: Navigation, Søgning
Linje 1: Linje 1:
'''Poul Christian Stemann Rosenørn''' (1851-1911) var født i København som søn af amtmand, gehejmekonferensråd [http://da.wikipedia.org/wiki/Matthias_Hans_Rosenørn_ Mathias H. Rosenørn]. Efter at have været birkedommer i Løgstør i 4 år kom P. C. Stemann Rosenørn til Silkeborg og blev byen tredje [[Borgmestre i Silkeborg | birkedommer]].  
+
'''Poul Christian Stemann Rosenørn''' (1851-1911) var født på Møn som søn af amtmand, gehejmekonferensråd og indenrigsminister [http://da.wikipedia.org/wiki/Matthias_Hans_Rosenørn_ Mathias H. Rosenørn].  
  
Rosenørn tiltrådte embedet 26. november 1898, efter at birkedommer [[Theodor Adler Lund]] var død 16. august samme år. Det var i en travl periode, at han overtog ledelsen af byens anliggender. Som følge af lov af 7. april 1899 blev Silkeborg købstad ved årsskiftet i 1899/1900. Dermed kom han til at forestå overgangen fra handelsplads til købstad.
 
  
Allerede 22. oktober 1904 forlod Rosenørn sit embede i Silkeborg og blev byfoged i [http://da.wikipedia.org/wiki/Stege_ Stege], hvor han døde i 1911. Han blev efterflugt som borgmester af [[Karl Kristian Ludvig Jürgens]].
+
P. C. S. Rosenørn blev student i 1868 fra [http://da.wikipedia.org/wiki/Randers_Statsskole_ Randers lærde Skole] og tog juridisk eksamen i 1874. Han blev derefter byfogedfuldmægtig i [http://da.wikipedia.org/wiki/Randers_ Randers]. Fra 1878-1894 var han amtsfuldmægtig i [http://da.wikipedia.org/wiki/Ringkøbing_ Ringkøbing] og fra 1894-1898 besatte han posten som birkefuldmægtig i [[http://da.wikipedia.org/wiki/Løgstør_ Løgstør]] og herredsfoged i Års og Slet. Her var han medforfatter til en ministeriel redegørelse om fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse i Danmark.
 +
 
 +
I efteråret 1898 blev Rosenørn budt velkommen i Silkeborg efter at birkedommer [[Theodor Adler Lund]] var død 16. august samme år. Han tiltrådte embedet som byen tredje [[Borgmestre i Silkeborg | birkedommer]] 26. november 1898.
 +
 
 +
Det var i en travl periode, at han overtog ledelsen af byens anliggender. Som følge af lov af 7. april 1899 blev Silkeborg købstad ved årsskiftet i 1899/1900. Dermed kom han til at forestå overgangen fra handelsplads til købstad.
 +
 
 +
Han arbejdede tæt og godt sammen med den lokale dommerfudmægtig [[Oscar Lund]] og blev hurtigt en aktiv medspiller i byens anliggender og i foreningslivet.
 +
 
 +
Politisk var Rosenørn konservativ, men fra 1902 til sin afsked måtte han foreliges med de første tre socialdemokrater i kommunalbestyrelsen.
  
 
Rosenørn var medstifter af og første formand for [[Silkeborg Turistforening]]. Hans grundvigske livssyn betød endvidere, at han var aktiv i [[Højskoleforeningen]] og at han ganske kort efter sin tiltræden talte ved indvielsen af denne forenings nye bygning - [[Højskolehjemmet]].
 
Rosenørn var medstifter af og første formand for [[Silkeborg Turistforening]]. Hans grundvigske livssyn betød endvidere, at han var aktiv i [[Højskoleforeningen]] og at han ganske kort efter sin tiltræden talte ved indvielsen af denne forenings nye bygning - [[Højskolehjemmet]].
 +
 +
Ved hans afsked fremhæves også hans særlige interesse og medfølelse for ulykkeligt stillede børn - han havde således været en engageret tilsynsførende ved [[Himmelbjerggården]].
 +
 +
Allerede 22. oktober 1904 forlod Rosenørn sit embede i Silkeborg og blev byfoged i [http://da.wikipedia.org/wiki/Stege_ Stege], hvor han døde i 1911. Han blev efterflugt som borgmester af [[Karl Kristian Ludvig Jürgens]].
  
 
Rosenørn fik opkaldt en [[Rosenørns Bænk|bænk]] efter sig på den sti fra [[Svejbæk Færgegård]] til [[Himmelbjerget]], som turistforeningen fik etableret i perioden lige efter 1900.
 
Rosenørn fik opkaldt en [[Rosenørns Bænk|bænk]] efter sig på den sti fra [[Svejbæk Færgegård]] til [[Himmelbjerget]], som turistforeningen fik etableret i perioden lige efter 1900.

Versionen fra 11. jun 2011, 11:19

Poul Christian Stemann Rosenørn (1851-1911) var født på Møn som søn af amtmand, gehejmekonferensråd og indenrigsminister Mathias H. Rosenørn.


P. C. S. Rosenørn blev student i 1868 fra Randers lærde Skole og tog juridisk eksamen i 1874. Han blev derefter byfogedfuldmægtig i Randers. Fra 1878-1894 var han amtsfuldmægtig i Ringkøbing og fra 1894-1898 besatte han posten som birkefuldmægtig i [Løgstør] og herredsfoged i Års og Slet. Her var han medforfatter til en ministeriel redegørelse om fattigvæsen og alderdomsunderstøttelse i Danmark.

I efteråret 1898 blev Rosenørn budt velkommen i Silkeborg efter at birkedommer Theodor Adler Lund var død 16. august samme år. Han tiltrådte embedet som byen tredje birkedommer 26. november 1898.

Det var i en travl periode, at han overtog ledelsen af byens anliggender. Som følge af lov af 7. april 1899 blev Silkeborg købstad ved årsskiftet i 1899/1900. Dermed kom han til at forestå overgangen fra handelsplads til købstad.

Han arbejdede tæt og godt sammen med den lokale dommerfudmægtig Oscar Lund og blev hurtigt en aktiv medspiller i byens anliggender og i foreningslivet.

Politisk var Rosenørn konservativ, men fra 1902 til sin afsked måtte han foreliges med de første tre socialdemokrater i kommunalbestyrelsen.

Rosenørn var medstifter af og første formand for Silkeborg Turistforening. Hans grundvigske livssyn betød endvidere, at han var aktiv i Højskoleforeningen og at han ganske kort efter sin tiltræden talte ved indvielsen af denne forenings nye bygning - Højskolehjemmet.

Ved hans afsked fremhæves også hans særlige interesse og medfølelse for ulykkeligt stillede børn - han havde således været en engageret tilsynsførende ved Himmelbjerggården.

Allerede 22. oktober 1904 forlod Rosenørn sit embede i Silkeborg og blev byfoged i Stege, hvor han døde i 1911. Han blev efterflugt som borgmester af Karl Kristian Ludvig Jürgens.

Rosenørn fik opkaldt en bænk efter sig på den sti fra Svejbæk Færgegård til Himmelbjerget, som turistforeningen fik etableret i perioden lige efter 1900.

Borgmesterhaven (beliggende Åhavevej 51-53) er opkaldt efter P. C. Stemann Rosenørn, ligesom den tilstødende Rosenørns Allé.