Krigen i 1864 - oplevet gennem Silkeborg Avis

Fra WikiSilkeborg
Version fra 11. nov 2018, 16:09 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Krigen i 1864 med alt hvad den havde af årsager og konsekvenser er behandlet i adskillige bøger og artikler og vil derfor ikke som sådan blive behandlet her. Denne artikels formål er alene en undersøgelse af, hvor meget silkeborggenserne havde mulighed for at følge med i de konsekvenser af krigen, som kom helt tæt på byen, dens omegn og dens borgere. Silkeborgs væsentligste kilde til nyheder 'udefra' var Silkeborg Avis, som på det tidspunkt udkom 3 gange om ugen og som for sin del hentede stort set alt sit nyhedsstof fra de store københavnske aviser samt fra telegrammer og breve sendt til avisen. På grund den meget hårde vinter og senere også på grund af krigens gang var postgangen fra København ustabil og når man læser aviserne fra 1864, vil man ofte øverst på side 1 blive mødt med ordene: ”Da posten i flere dage ikke ...” efterfulgt af en beklagelse af de derfor manglende nyheder. Denne afhængighed af andre avisers stof og de omtalte forsinkelser gjorde selvfølgelig, at om ”nyheder” i den forstand som nutiden forstår begrebet, var der ikke tale. Det var man vel vant til i det daglige, hvor begivenhederne i nærheden af byen ikke var så dramatiske, men når man fra de sidste avisnyheder - eller rygtevis - erfarede at store kompagnier af preussiske og østrigske tropper på deres bevægelser igennem midtjylland flere gange havde oversvømmet de store byer i nærheden af Silkeborg og der forlangt indkvartering og forplejning i nærmest ruinerende omfang, har man sikkert haft en utryg fornemmelse af at Silkeborg også ville blive ramt.


31. januar 1864: Preussen og Østrig erklærer Danmark krig


Foruden de mange andre savn, feltlivet medfører, gør den nuværende hårde vinter vore soldaters stilling dobbelt streng og byrdefuld. Det er derfor såre naturligt, at vi, der sidder hjemme om den huslige arne, den arne soldaten netop er kaldet til at forsvare, må føle en dyb og stærk trang til såvidt muligt at råde bod på disse yderligere savn. Vi undertegnede tillader os derfor at opfordre alle og enhver til efter bedste evne at yde bidrag af uldent undertøj, strømper, vanter, muffedisser og lignende ting, som straks skulle blive tilstillede de trængende soldater såvidt muligt herfra egnen. Ligesom undertegnede enhver især med glæde modtage gaver af nævnte slags såvel som pengebidrag i ovennævnte anledning, således må vi specielt bede erindret, at savnet netop nu er stort, og at den, som giver straks og afhjælper den første nød, giver to gange. Silkeborg den 6te januar 1864 Emma Arnssen. Cecilie Bindesbøll. Charlotte Drechsel. Elfride Fibiger. Marie Zeltner. Frederikke Zielian.


Fra en af de indkaldte forstærkningsmænd har vi modtaget følgende med bøn om optagelse:

”Det er for mig meget trykkende at erfare, at der fra kommunernes side på landet ikke tages noget alvorligt hensyn til de indkaldte soldaters eller deres efterladte familiers stilling. Mangen håndværker og arbejdsmand bliver revet ud af sin stilling, nødsaget til at medtage alt lige til den sidste hvid, dels til rejsepenge, dels til det allernødvendigste på rejsen i den hårde kulde, hvilket jeg dog Gud være lovet lykkelig og vel overkom, men når jeg nu tænker på mit stille hjem og mine kære, hvem skal klæde de små og hvor skal føden de få, når deres forsørger er kaldet til at kæmpe for landets ære og frihed? Når manden er draget bort fra hus og hjem, kone og børn, vedbliver endda sogneforstanderskabet at pålægge de bortdragnes koner de kommuneudgifter, som tilfalder hartkornet, hvilket forekommer mig at være et uforsvarligt forlangende af kommunen. Sæt Eder nu i mit sted, som er rejst fra kone og børn og ved ikke, om jeg ser dem mere eller ej. En gammel indkaldt soldat fra Silkeborgegnen.”


Silkeborg den 20de januar. Fra damekomiteen hersteds afgik den 18de januar den første forsending til 36 soldater herfra byen, bestående af 18 strikkede trøjer og benklæder, 53 par strømper og sokker, 16 par vanter, 17 par muffedisser, og 21 strikkede uldne tørklæder. Forsendelsen skete specielt til enhver især, dels direkte, dels, for så vidt der var flere under et regiment, igennem overlægen. - Det er at håbe, at denne første forsending, snart må blive efterfulgt af flere lignende, så at idetmindste alle de herfra indkaldte soldater kunne blive forsynede med godt og varmt undertøj.


Vi undertegnede forstærkningsmænd fra Silkeborg undlader ikke at takke Silkeborgs indvånere for al den opofrelse og imødekommenhed, som blev udvist imod os ved vor afrejse derfra; ligeledes må vi heller ikke undlade at takke på vore efterladtes vegne for den hjælp, som bliver ydet dem under vor fraværelse, hvilket er en stor trøst for os, og enhver især af os vil, såvidt det står i hans magt, søge at gøre sig den hjælp værdig. Samtlige ældre forstærkningsmænd.




Disse linier fremkommer for at aflægge min hjerteligste tak til de ædle givere og giverinder samt de mænd, der have forestået indsamlingen i Gødvad sogn, for det tilsendte uldtøj samt den indlagte rigsdaler. For enhver soldat er det ikke alene en glæde, men en opmuntring at vide, at han erindres i hjemmet, og at han ikke for intet døjer ondt. Bees ved Flensborg, den 29de januar 1865 J.P. Christens. Korporal ved 17de regiment 8 kompagni nr. 32.


2. februar 1864 første krigshandling: Preusserne angriber danskerne ved Mysunde men slås tilbage.


5. februar 1864 Dannevirke rømmes: Efter krigsråd beslutter den danske generalstab at rømme Dannevirke og gå mod stillingerne Dybbøl og Fredericia.


6. februar 1864 træfning ved Sankelmark: Danskerne har held med at stoppe de østrigske forfølgere ved Sankelmark.


Vi bede alle og enhver i Silkeborg og omegn, som måtte komme til kundskab om speciel trang hos en elller anden af vore soldater, at anmelde det for en af os undertegnede. Ligeledes bringe vi de kjærlige givere den tak, vi stadig har den glæde at modtage til dem, igennem flere overlæger, såvel som igennem andre efterretninger fra soldaterne. Silkeborg den 12te februar 1864 Emma Arnssen. Cecilie Bindesbøll. Charlotte Drechsel. Elfride Fibiger. Frederikke Zielian. Marie Zeltner.

Telegram til ”Silkeborg Avis” Aarhus, d. 9. marts, kl. 5. Igår kamp ved Vejle. Fjenden rykket ind, en mølle og nogle huse brændte. Lazaret er i dag flyttet til Aarhus. Sårede fra i går, 3 østerrigske dragoner, en ditto officer er indbragt hertil. Vort tab er ubekendt.

Hovedkvarteret i Kolding, den 12te marts 1864 Feltmarskal Wrangel … en trykt ordre om, at amtmændene i Vejle, Ribe, Skanderborg og Aarhus amter tilligemed borgmestrene i Vejle, Ribe, Varde, Horsens, Skanderborg, Silkeborg og Aarhus uopholdelig skulle møde Wrangel i Kolding for at træffe nærmere aftale om en ligelig fordeling af de krigskontributioner, der skulle udredes af Jylland.


Silkeborg den 1ste april. 1864 Igår morges kl. 5 indkom hertil byen 10 mørkeblå husarer af det westphalske regiment, eskorterede af infanteri. Disse fanger vare tagne ved Hjortsvang kro, som ligger omtrent midtvejs mellem Jellinge og Brande, anført af premierløjtnat Døckers dragonregimentseskadron, som først havde forsøgt at overumple fjenden ved et baghold, men da dette for tidligt blev opdaget, pludseligen gjorde indhug. Fjendens styrke var omtrent 40 ryttere. Premierløjtnant Døcker vexlede 4 revolverskud med den fjendtlige officer og traf ham én gang; han bibragte ham desuden et sabelhug i skulderen, men ved hjælp af sin fortræffelige hest, lykkedes det dog officeren at undflye. Blandt de fangne var en officersaspirant, efter sigende en baron v.d. Tanss, og foruden 10 heste toges en del våben, hvoriblandt de sindrige Zündnadelkarabiner (en slags bagladningsgeværer). Premierløjtnant Døcker, som havde et sabelhug i venstre knæ, ankom tilligemed fangerne og blev lagt i kvarter hos distriktslægen. Blandt fangerne var der to hårdtsårede, som indlagdes på det herværende civile sygehus, og såvidt man havde mærket, tog fjenden mange sårede med sig. - De ikke sårede fanger afgik atter i går eftermiddag over Aarhus til København; de sårede forblev foreløbig her.


Avertissementer Fjerde armee-division har approberet, at der foruden statstelegrammer foreløbigt kun må befordres private telegrammer vedkommende handel og skibsfart. Silkeborg telegraphstation, den 31te marts 1864.

Avertissementer. Ifølge modtagen meddelelse er befordring af almindelige telegrammer nu igen tilladt. Silkeborg telegraphstation, den 6te april 1864.


De af byens indvånere, der have artillerister i kvarter, anmodes om at møde hos mig søndagen den 17de dennes, form. kl. 10-12 for at modtage bespisningspenge – medbringende indkvarteringsbilletter. Silkeborg den 15de april 1864. Raben.


18. april 1864 stormen på Dybbøl: Preusserne stormer de danske skanser ved Dybbøl. Den danske hær trækker sig tilbage til Als.


20. april – 25. juni 1864 fredsforhandlinger i London: Fredskonferencen i London indledes. Den varer ved til 25. juni hvor forhandlingerne bryder sammen uden resultat.


Silkeborg den 26de april. Så have vi da også heri byen haft besøg af de kære preussere. De kom rigtignok pludselig, men ikke aldeles uventede, thi det var jo at forudse, at de ville gå højere op i Jylland, såsnart de vare komne i besiddelse af Dybbøl.

Allerede i løverdags vidste man, at de fjendtlige tropper vare i anmarch, men man antog dog ikke,  at de ville komme hertil før om nogle dage; denne beregning slog imidlertid ikke til, thi i søndags eftermiddags klokken 5 1/2 så man pludselig 8 fjendtlige ryttere holde på banken ved Aarhus landevej, hvorfra haves udsigt over byen og den nærmeste omegn. Lidt efter kom også infanteri og artilleri tilsyne, og det i stor mængde,, hvilket naturligvis vakte en del røre heri byen. Dette lagde sig imidlertid snart, og efter et kort ophold ovenfor banken holdt fjenden sit indtog på den for tyskerne ejendommelige måde, med infanteri og kavaleri imellem hinanden.
Hovedstyrken blev holdende på Torvet (som den næsten ganske fyldte) medens et par ryttere for igennem gaderne og nogle små afdelinger infanteri besatte byens udgange. På rådhuset, hvor kommunalbestyrelsen var samlet med politimesteren, foregik indkvarteringen; men denne var for langsom for d'herrer preussere, hvorfor endel af dem (navnlig dem, der kom om aftenen) selv tog kvarter, hvor de fandt det for godt; heraf kom det, at enkelte steder var belagt med flere hundrede mand, medens andre havde få eller ingen.
Imidlertid var dette ikke det værste, især da indkvarteringen kun var af kort varighed; værre vare de i forhold til vor bys størrelse meget betydelige rekvisitioner samt de henad ad aftenen og om natten forøvede tyverier og indbrud, navnlig hos købmændene. Straks da preusserne kom, forlangte de kun en ubetydelighed, nemlig 1 favn brænde, 64 tønder flæsk, 25 pund brød og noget halm ”til vagtstuen”,  men senere på aftenen tog de munden bedre fuld og forlangte inden næste morgen klokken 8 udleveret 40 stykker slagtekvæg (de fik dog kun 11), 5650 pund flæsk, 2650 cigarer, 1116 pund tobak, 350 flasker vin (som de selv udsøgte) 1200 potter brændevin, 300 pund salt, 1800 pund ris, 500 pund kaffe, 10 tønder bankegryn, endeel brød, 40 pund reb, en kaffemølle, 6 store kaffebrændere og en decimalvægt (kaffebrænderne og vægten dog kun ”tillåns (?) på et par dage). For alt det udskrevne gaves kvittering af en ”preussisk intendanturråd” Flie.
Anderledes gik det med det, de menige soldater ”rekvirerede” hos købmændene, bagerne osv.; de gav ingen kvittering, de stod som oftest med pengene i hånden, når de forlangte noget, men når de havde fået hvad de forlangte, stak de pengene i lommen igen og gik deres vej; de færreste betalte. Men ikke nok dermed, alle de sager, der fandtes hængende udenfor købmandens disk og i vinduerne forsvandt, ligesom om aftenen mange ruder blev slåede ind, for at det, der endnu måtte være i vinduerne, kunne udtages; ja på flere steder skete der endog indbrud af en styggere art, t.ex. i en urmagerboutik, hvor flere (man nævner 25) ure blev borttagne, i vinkælderen, hvor sågar pengekassen blev opbrudt, og i et par andre kældere med drikkevarer. 

Flere lignende excesser, der ingenlunde taler til preussernes ros, bleve i nattens løb begåede, og det var derfor med overordentlig glæde, vi her så, at tropperne i går morges forlod vor by og drog mod nord uden at efterlade såmeget som en eneste mand. Rigtignok forlangte de, da de rejste, at der skulle oprettes et magasin, og at dette skulle indeholde det samme kvantum af alleslags, som det, de havde modtaget, men det er formodentlig en rekvisition, der har ligesålidt at betyde som den fordring, de gjorde da de kom, at der måtte gøres plads til et dobbelt så stort antal som det, hvortil der blev forlangt plads. Efter at ovenstående er nedskrevet, erfare vi, at preussernes opførsel ingenlunde har været bedre i omegnen og de steder, de have passeret, end her. På de fleste steder have de gennemsøgt alt for, som det hed, at finde danske soldater. Ved disse eftersøgninger forsvandt de utroligste ting Et sted ude på heden havde de vist deres mod ved at hugge hovedet af en hund, som gøede ad dem, og på et andet sted have de været så ondskabsfulde at stikke ild på heden, hvorved lyngen på over 100 tønder land blev afbrændt. Denne brand, der varede fra i søndags aftes til i går eftermiddags, kunne let have haft de sørgeligste følger, hvis man ikke itide havde ydet hjælp herfra, thi den havde allerede forplantet sig til granerne i Nordskoven; heldigvis indskrænkedes ilden således at kun nogle hundrede graner ødelagdes. Til disse exempler på tysk intelligens og ødelæggelseslyst skulle vi endnu tilføje et par, som er ligeså betegnende. Da tropperne marcherede på landevejen hertil, gik en feldwebel med sin sabel og slog hovedet af de på vejen plantede unge træer. Et andet ligeså smukt træk er det, at soldaterne på flere steder have overhugget og aldeles ødelagt telegraftråden og at de have omrevet og omhugget flere telegrafstænger. Lad nu nogen komme og påstå, at den tyske nation ikke er den mest civiliserede i Europa.

28de april 1864

… at også Aarhus og Viborg er blevet besatte, den første by af de fra Horsens over Skanderborg komne 2000 mand, den sidste af den styrke, der var her i mandags, eller af en anden, der samme dag drev over Resenbro. Siden de sidst omtalte større fjendtlige besøg, har vi her kun haft nogle mindre; men vi er nu kommet udover, at sligt skulle afficere os. Værre er det, om det skulle blive til virkelighed, hvad et par tyske officerer i dag bebudede, at en styrke på 2000 mand skulle komme hertil inden aften, om for at blive eller marchere videre, vidste de ikke. Vi for vor part tro, at de sletingenting vidste, og vente ikke tyskerne, før de er her. Man vil forresten heri egnen i går og i dag have hørt skydning i nordlig retning.


At min kære, eiegode broder underkorporal Jens Laursen Bekmann af 1te regiments 2det kompagni under fægtningen den 18de dennes ved Rønhave, blev ramt af en granat, der øjeblikkelig dræbte ham er det sorgens budskab, jeg herved bringe fraværende slægtninge og venner. Dette hårde slag føles dybt af hans efterladte gamle moder og 2de søskende. Balle pr. Silkeborg, den 28de april 1864. Erik Laursen Bekmann.


10de juni 1864 Igår eftermiddags ankom hertil fra Viborg 14 preussiske trainkudske med lazarethinventarier; de afrejste atter imorges sydpå. Inat ankom hertil 150 preussiske dragoner, som skulle have været nordpå imorges, men fik kontraordrer forinden, som det hedder ”på grund af våbenhvilens forlængelse i 14 dage fra den 12te dennes at regne”. De blive her formodentlig til imorgen. Efter forlydende vil der i morgen komme en transport hertil, bestående af 70 syge, som skulle befordres sydpå.

13de juni 1864 Som sidst bebudet, ankom hertil i løverdags en transport af ca. 70 øjensygepatienter eller rekonvalescenter, som vare på rejsen mod syd. De blev indlagte i et par store lokaler, som for øjeblikket stå ledige, og afrejste i går morges videre til Skanderborg. Det hedder, at den ægyptiske øjensygdom samt en smitsom tyfus skal være meget udbredt blandt de tyske tropper heri Jylland.

Silkeborg den 15de juni 1864 Igår var vor lille by genstand for et stort besøg. Hans Durchlauchtighed hertugen af Mecklenburg-Schwerin, chefen for de ”berømte” brandenburgske kyradserer, kom nemlig herigennem på sin rejse fra Vejle til Viborg, kun ledsaget af en eneste tjener, og var så nedladende, at spise til middag på en herværende gæstgivergård. Idet vi notere dette, skylde vi sandheden at tilføje, at Hs. Durchlauchtighed ganske rigtig iagttog den af våbenhvilens bestemmelser, der påbyder betaling for ”hvad der rekvireres”; men at det samme ikke kan siges om den medfølgende tjener, der bar kyradseruniform, fik gæstgiveren at fornemme, thi da vognen holdt for døren, sprang tjeneren på bukken, uden såmeget som at sige tak for sin fortæring. Herugen har for øvrigt en gang tidligere gæstet vor by, nemlig da den store troppestyrke drog herigennem. Den gang var han uden tvivl den nøjsommeste af alle de preussiske officerer, som lå her, thi i sit kvarter forlangte han intet uden – vand.

I Berlingske Tidendes franske revue hedder det: Vi modtage fra Jylland meget foruroligende efterretninger om fjendes planer. De preussiske officerer skulle overalt føre det samme sprog, og forskellige kendsgerninger bestyrke rigtigheden af deres advarsler. De forsikrer enstemmig, at hvis krigen begynder igen, have de ordre til at føre den med en strenghed, der skal langt overgå de scener af plyndring og ødelæggelse, for hvilke den allerede hårdt prøvede provins hidtil har været skuepladsen. Man har isinde at bortføre kvæget, hestene og al rørlig ejendom, man vil afmeje marken, sætte ild på byer og landsbyer, kort sagt, forny alle de tatariske og mongolske horders grusomheder. General Vogel v. Falkensteins afskyede navn er et kun alt for sikkert pant på den barbariske ånd, i hvilken disse befalinger ville blive udført. Og man bilde sig ikke ind, at dette er løse talemåder, alene beregnede på at forskrække. Officerer, som ikke ere blottede for enhver humanitetsfølelse, tilråde selv indvånerne at benytte fristen inden våbenstilstandens udløb til at sende deres koner og børn til øerne og bringe deres ejendele i sikkerhed. De leer som er bestemte til ødelæggelse af høsten, er blevne uddelte til regimenterne, og alle forberedelser er trufne, for at denne uhørte adfærd kan sættes i værk efter den 26de juni. Befolkningen ved det og imødeseer med rædsel den forfærdelige fremtid, som truer den; men den er urokkelig i sin fædrelandskærlighed og tilsender regeringen talrige adresser, i hvilke den erklærer sig rede til hellere at tåle alt end at se sluttet en fred, der krænkede landets uafhængighed og frihed. Vi må antage at Berl. Td. har sikker hjemmel for denne meddelelse, som ikke kan andet end at nedkalde en panisk skræk blandt den nørrejyske befolkning, trods slutbemærkningerne om dens levende og opofrende fædrelandskærlighed. I modsat fald ville det være uforsvarligt at bebude noget sådant, der kan have de allerbetænkeligste følger. For vort eget vedkommende kunne vi imidlertid ikke nægte, at vi anse det for i allerhøjeste grad usandsynligt, at preusserne skulle vove en adfærd som den skildrede, thi det ville ikke blot med nødvendighed fremkalde en indskriden fra Europa, men også udsætte dem for den forfærdeligste hævn af en befolkning, hvis rolige flegma ved mishandlinger og grusomheder kan forvandles til den vildeste bersærkergang.


Under den 26de dennes har den kommanderende preussiske general von Falkenstein i Randers udstedt følgende ”Bekendtgørelse for Jyllands Beboere”: Jyllands bestyrelse overgår fra i dag til den allierede armes administration(!) Embedsmænd som indvånere må rette sig efter denne og aflevere til samme skatter og andre indkomster (!!!). Over forretningens gang vil ovennævnte administration, som indtil videre skal blive i Randers, senere lade udgå de nødvendige befalinger.” Til dette mærkelige aktstykke føjes på ny det bekendte af ”Gamle Wrangel”, hvori han truer kommunernes repræsentanter med fængsel og straf efter den preussiske krigsrets strengeste love, såfremt den fjendtlige telegraflinie heri Jylland bliver beskadiget. Det er hårde konditioner.


27de juni 1864 Som noget, der også turde tyde en på våbenhvilens forlængelse, skulle vi anføre, at der i middags ankom hertil 200 mand af det 52de preussiske infanteriregiment, uden at de skulle have forplejning af kvarterværterne, da de selv medbringe naturalforplejning. Bataillonen afgår nok i morgen nordpå. Iforgårs ankom nogle preussiske kyradserer hertil med kurerede heste, og afrejste atter nordpå imorges. Onde tunger ville vide, at nogle af hestene vare af dem, preusserne i sin til ”udskrev” heri Jylland.


Efter hvad vi erfare, ere alle de jyske amtmænd beordrede til at møde i Randers førstk. tirsdag, for at forhandle med de tyske civilkommisærer om skatternes inddrivelse osv., samt for at erholde instrukser om, hvorledes Jylland fremtidig skal regeres. Igår ankom atter hertil en afdeling af det 52de inf-reg.. Denne gang medbragte den ingen naturalforplejning, hvorfor kvarterværterne måtte bespise den og give officerene en flaske vin og 8 cigarer daglig; de menige skulle et halvt fjerdingpund tobak og en tiendedel pot brændevin hver om dagen. Efter sigende afmarcherer afdelingen i morgen.