Kæmner C. C. Nielsen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 10. feb 2020, 15:22 af Henrik Torp (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Kæmner C. C. Nielsen

Carl Christian Nielsen, 1838 – 1915, boghandler, kæmner, telegrafbestyrer.

C. C. Nielsen blev født i Ålborg, men tilbragte sin barndom og første ungdom i Løgstør. Han arbejdede som fuldmægtig på forskellige postkontorer og kom i 1861 til Silkeborg, hvor han bistod borgmester Johan Henrik Bindesbøll, der blandt meget andet også var postmester og telegrafbestyrer.

Muligheden for fast ansættelse i postvæsenet var ikke god, hvis man ikke var officer, så i 1866 nedsatte C. C. Nielsen sig som boghandler og forhandler af 'stempelpapir for Silkeborg og Omegn' i en ejendom på Torvet og samtidig overtog han bestyrelsen af den private telegraflinie, som Michael Drewsen flere år tidligere havde taget initiativ til. Allerede ved sin ansættelse hos Bindesbøll i '61 havde han aflagt 'telegrafed' og det må formodes, at han allerede fra det tidspunkt virkede som bestyrer.

Staten overtog telegrafen 1. april 1871 og allerede i august 1870 ansøgte C. C. Nielsen om stillingen som statstelegrafbestyrer, idet han bl.a. anførte at 'min Bolig afgiver et fortrinligt og rummeligt Lokale til Station, heldigt beliggende på Torvet midt i Byen, og jeg har sikret mig fornøden Hjælp til Tjenestens Besørgelse ved en Dame, der er sprogkyndig, skriver en smuk Haandskrift og er velindøvet i Telegraferingen.'

Han fik stillingen og beholdt den til sin død.

Det var dog som kæmner, C. C. Nielsen havde sit væsentligste virke. Kæmneren stod for byens finanser med alt, hvad det medførte af regnskab, bogholderi, ind- og udbetalinger, kontakt med andre kommuners kæmnere og meget andet. Som et eksempel på arbejdets mangeartethed kan det nævnes, at han i 1896 forestod uddelingen af svinehoveder, ryg- og halsben, som Koopmanns Svineslagteri havde skænket, til 130 fattige familier. Med andre ord: Kæmneren var byens administration.

Nielsen blev ansat som kæmner i 1876 og de første år var han alene om det hele.

I 1902 ansøgte han byrådet om 1000 kr. til ansættelse af en fuldmægtig og byrådet bevilgede det under forudsætning af, at han ansatte en 'kompetent person, der kunne træde i hans sted for eksempel i forbindelse med sygdom.' Valget faldt på Frederikke Joachimsen – senere gift Hedegaard – og det må have været et godt valg, for da Nielsen gik af som kæmner i 1911 blev hun udnævnt til kommunebogholder og blev senere byrådssekretær.

Stillingen som kæmner var ikke særligt vellønnet det store arbejdsområde taget i betragtning og C.C. Nielsen ansøgte også flere gange om lønforhøjelse med begrundelse i det forøgede arbejdspres. I 1887 f.eks. fik han bevilget en forhøjelse på 1oo kr. årligt, da byens fattigsager blev lagt ind under kæmnerkontoret, i forbindelse med sit 25-årsjubilæum fik han 200 kr. og i 1904 fik han ligeledes en, efter at han til byrådet havde indsendt et andragende på egne vegne om aldersrenteydelse for - på en lidt spøgefuld måde - at gøre opmærksom på, at han nok syntes at hans alder og anciennitet kunne berettige det.

Foruden at være kæmner og statstelegrafbestyrer, var C. C. Nielsen i mange år revisor for Silkeborg Spare- og Laanekasse.

C. C. Nielsens beskrives som en embedsmand af den gamle type: tilknappet og reserveret og 'en af de stille i samfundet'. Men samtidig anføres det, at det kun var et ydre skin og at han i virkeligheden var både venlig og imødekommende og at han havde et indgående kendskab til byens befolkning – ikke mindst til dem, der sad lidt hårdt i det. Sikkert er det i hvert fald at han i mange år var en af de drivende kræfter i den første udgave af børnebespisningen og i initiativet til at sikre byens befolkning gratis sygepleje.

Også den ældste del af borgerne havde han i tankerne, hvilket blandt andet kom til udtryk i forbindelse med hans 25-årsjubilæum som kæmner. I den forbindelse havde han inviteret de cirka 200, der modtog alderdomsunderstøttelse til festmiddag. Han selv havde sin kone og en af de ældre damer til bords. De, der var for svage til at møde op, kunne få maden bragt hjem.

Om privatmanden Carl Christian ved vi meget lidt. Han blev i 1865 gift med Edle Hansine Augusta Johansen (1835 - 1924) som han havde lært at kende, da hun var tjenestepige hos borgmester Bindesbøll og der er ikke noget, der tyder på at de fik børn. Til gengæld nåede de at fejre guldbryllup ganske kort tid før han døde.

Fra 1890 ejede C.C. Nielsen og hans kone Estrupsgade 10, som var et dobbelthus og både rummede deres hjem og kæmnerkontoret, som dog flyttede til en kommunalt ejet bygning, da Nielsen i 1911 fik bevilget sin afsked.

Kilder

Silkeborg Avis

Silkeborg Socialdemokrat

Otto Bisgaard: Civiletaterne i Silkeborg 1850 - 1900 (historisk-samfund-aarhus.dk)