Forskel mellem versioner af "Georg Vilhelm Louis Drechsel"

Versionen fra 5. dec 2010, 19:45

Georg Vilhelm Louis Drechsel (1814-1889) blev født i Jægersborg som søn af toldkaserer, oberstløjtnant Christoph Ernst Drechsel og Ida Cathrine Georgia de Tuxen. Han giftede sig i 1849 med Elisabeth Charlotte Posselt. I 1831 blev han student og juridisk kandidat i 1837.

Fra 1841 til 1845 var han ansat i Generaltoldkammeret, derefter var han i to år kontorchef ved Frederiksværks Krudtværks hovedkontor i København. Fra 1848 fungerede han som toldinspektør i Nakskov. I 1853 fik han titlen "kammerjunker" og i 1887 "etatsråd". Samme år stillede han op som kandidat ved Folketingsvalget i Odense.

Da jurisdiktionen ”Silkeborg Birk” blev oprettet i 1854 tiltrådte han embedet som birkedommer og blev dermed Silkeborgs første birkedommer, politimester og tillige kongevalgt formand for kommunalbestyrelsen. Det første år måtte han bo på hotel, men i 1855 opførte han den første af de store embedsmandsvillaer i byens vestlige udkant på hjørnet af Vestergade og Hostrupsgade – Birkedommerboligen (Vestergade 32).

Drechsel var en dygtig og kundskabsrig jurist, der som embedsmand var uddannet under enevælden. Hans myndige og selvbevidste ledelsesstil kombineret med hans stejle og stædige karakter skabte mange konflikter i den opvoksende by.

Ikke mindst var der konflikter mellem ham og den ligeså selvrådige papirfabrikant Michael Drewsen – den kongevalgte leder af byen overfor den af befolkningen ”kårede” konge på Silkeborg. Begge havde store magtbeføjelser, og ingen af dem tålte ret godt, at andre blandede sig i områder, hvor de selv mente, at her bestemte de. Drechsel var f.eks. fortørnet over den udvidelse af valgretten, som kom i 1861, hvorved mange af papirarbejderne fik stemmeret. Han beskyldte direkte Michael Drewsen for at påvirke arbejderne til at stemme på bestemte kandidater.

Samarbejdsklimaet i kommunalbestyrelsen mellem den kongevalgte borgmester og de folkevalgte medlemmer var heller ikke godt. Det kom så vidt, at den mangeårige formand H. C. Zeltner på hele kommunalbestyrelsens vegne i 1883 direkte anmodede birkedommeren om at trække sig tilbage, da hans virke var en hæmsko for byens videre udvikling. Situationen skyldtes imidlertid snarere borgmesterens personlighed end grundlæggende politiske uoverensstemmelser - både Drechsel og Zeltner var højrefolk.

Birkedommer Drechsel nærede dog stor interesse for byen, handelen, landbruget m.m. Han drev selv landbrug og var med til at stifte Silkeborg og Omegns Landboforening i 1860.

Drechsel tog sin afsked i i oktober 1886. Hans efterfølger Theodor Adler Lund tiltrådte embedet som birkedommer 30. november 1886. Adler Lund ønskede ikke at overtage forgængerens bolig og opførte sin egen på Søndergade 45.

Drechsel flyttede efter sin afsked til København. Han beholdt dog sin tilknytning til egnen, idet han ejede Ludvigslyst i Svejbæk og en villa ved Himmelbjerget. Her døde han 28.6. 1889 og dette er grunden til, at han er begravet på Gl. Rye Kirkegård.

I 1961 købte Tårnkomitéen gravstedet for en periode på 100 år, fordi det var blevet ret forsømt. I 1981 opsagdes imidlertid aftalen, hvorefter gravstedet blev sløjfet. Gravstenen er dog bevaret på kirkegården.

Drechsel har ydet et betydeligt bidrag til belysning af Silkeborgs første tid med værket ”Silkeborg 1840-1880” (1880).

Drechselsvej har navn efter Georg Vilhelm Louis Drechsel. Byens til tider anstrengte forhold, til birkedommeren og hans fremfærd i den lange embedsperiode kan være årsag til, at det er en lidt ydmyg villavej - sidevej til Vestergade, der opkaldes efter ham.