Ernst Thomsen

Fra WikiSilkeborg
Version fra 23. apr 2022, 20:02 af Lis Thavlov (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

Ernst Thomsen (1921-2011) blev født i Vildbjerg som søn af tømrermester Thomas Thomsen og Inger Sønderby. Han blev udlært som tømrer og fik adgang til konstruktøruddannelsen i Horsens, som han afsluttede i 1943. To år senere, kun 24 år gammel, fik han en ledende stilling i det kooperative DAI, Dansk Arkitekt- og Ingeniørkontor.

Borgmester

Ernst Thomsen - mangeårig borgmester i Silkeborg.

I 1958 opstillede Ernst Thomsen for første gang til byrådet i Silkeborg, men opnåede ikke valg. Som suppleant blev han dog medlem i 1960, da Ejler Back trådte ud af byrådet. Allerede i 1966 blev han borgmester i Silkeborg, en post han bestred til 1986.

Undervejs blev det også til godt 8 år i amtsrådet fra 1970 til 1978.

Ernst Thomsen var en af drivkræfterne ved etableringen af Silkeborg Kunstmuseum i Indelukket. Et byggeri der skabte stor debat i byen. Mange mente det var unødvendigt at bruge flere millioner på formålet. Ernst Thomsen og et knebent flertal i byrådet fik imidlertid byggeriet gennemført, og det nye kunstmuseum stod klart til indvielse på Asger Jorns fødselsdag 3. marts 1982.

En anden af hans mærkesager var Hvinningdalskolen, som blev indviet i 1977.

Også det nye rådhus stod han bag, det blev indviet i 1975.