Forskel mellem versioner af "A. L. Drewsen"
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) | + | Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen, ejer af [http://da.wikipedia.org/wiki/Strandmøllen_ Strandmøllen] og farbror til den jævnaldrende [[Michael Drewsen]] på [[Silkeborg Papirfabrik]]. |
| − | Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder Jonas | + | Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med [[H. C. Andersen]]s velynder [http://da.wikipedia.org/wiki/Jonas_Collin_ Jonas Collin]s ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877). |
| + | |||
| + | I det Collinske hjem kom Drewsen i forbindelse med tidens skønånder - forfattere, digtere og kunstnere. Det var bl.a. her han mødte [[H. C. Andersen]], som blev hans gode ven. | ||
| + | |||
| + | A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824, men hans lidenskab var naturen. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i Kriminal- og politiretten i København og i 1847 udnævntes han samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd. | ||
| + | |||
| + | Drewsen store interessse var naturen, men han var også optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Derfor er det måske helt naturligt, at han i Silkeborg færdedes rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og noterede stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog - herunder også de mange sagn, som folk, han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, forltate ham | ||
==Ven med H. C. Andersen== | ==Ven med H. C. Andersen== | ||
| − | I "Christines Billedbog" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. | + | I "Christines Billedbog" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen: |
"''Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børn. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri''". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, s. 259). | "''Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børn. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri''". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, s. 259). | ||
| Linje 13: | Linje 19: | ||
Ti dage efter at H. C. Andersen havde forladt Silkeborg efter et ophold hos Michael Drewsen fra 26. maj til 6. juni, ankom A. L. Drewsen, hvor han ligeledes opholdt sig hos nevøen Michael Drewsen fra den 16. juni frem til den 25. juli 1850. Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]. | Ti dage efter at H. C. Andersen havde forladt Silkeborg efter et ophold hos Michael Drewsen fra 26. maj til 6. juni, ankom A. L. Drewsen, hvor han ligeledes opholdt sig hos nevøen Michael Drewsen fra den 16. juni frem til den 25. juli 1850. Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede til overretssagfører [[Otto Bisgaard]] i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i [[Silkeborg Arkiv]]. | ||
| − | + | De samlede dagbogsoptegnlser blev i 1944 udgivet af Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850". | |
A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København. | A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København. | ||
Versionen fra 17. jan 2011, 20:20
Adolf Ludvig Drewsen (1803-1885) var søn af papirmager Christian Drewsen, ejer af Strandmøllen og farbror til den jævnaldrende Michael Drewsen på Silkeborg Papirfabrik.
Han blev som cand. jur. konferensråd og senere dommer i kriminal- og politiretten i København og blev i 1826 gift med H. C. Andersens velynder Jonas Collins ældste datter, den muntre Ingeborg (1804-1877).
I det Collinske hjem kom Drewsen i forbindelse med tidens skønånder - forfattere, digtere og kunstnere. Det var bl.a. her han mødte H. C. Andersen, som blev hans gode ven.
A. L. Drewsen tog den juridiske embedseksamen i 1824, men hans lidenskab var naturen. Efter at have været juridisk auditør i Arméen blev Drewsen i 1832 assessor i Københavns Politiret. I 1845 udnævntes han til assessor i Kriminal- og politiretten i København og i 1847 udnævntes han samme sted til justitiarius. Et embede som han beklædte frem til 1879, hvor han tog din afsked. I 1869 var han tillige blevet udnævnt til konferensråd.
Drewsen store interessse var naturen, men han var også optaget af sociale, politiske og filantropiske spørgsmål. Derfor er det måske helt naturligt, at han i Silkeborg færdedes rundt omkring på hele Silkeborg-egnen og noterede stort og småt om sine oplevelser i sin dagbog - herunder også de mange sagn, som folk, han mødte på sin vej eller direkte opsøgte, forltate ham
Ven med H. C. Andersen
I "Christines Billedbog" kan vi læse følgende om forholdet mellem A. L. Drewsen og H. C. Andersen:
"Blandt de små, lyse og muntre Colliner var den høje mørke, alvorlige og lidt kejtede politiembedsmand næppe for alvor hjemme; dertil kom, at familiens æstetiske interesser ikke svarede til hans socialpolitiske og filantropiske. Andersen var ganske vist heller ikke af Drewsens gemyt, men de var dog fælles om ikke at være Colliner og om deres glæde ved natur, blomster og børn. Ikke blot den følsomme digter, men også den forbeholdne embedsmand kunne nu og da i breve give udtryk for dette personlige venskab - og også i egne notater udtryk for en ærgrelse over den enes stivhed eller et smil over den andens småhysteri". (Erik Dal i Christines Billedbog, 1984, s. 259).
Christine, der blev født 30. december 1856, var oldebarn af Jonas Collin, der var H. C. Andersens store støtte, og til hvis familie digteren forblev tæt knyttet. Christines mormor, Ingeborg Collin, var gift med Adolph Drewsen (1803-85).
Ophold i Silkeborg
Ti dage efter at H. C. Andersen havde forladt Silkeborg efter et ophold hos Michael Drewsen fra 26. maj til 6. juni, ankom A. L. Drewsen, hvor han ligeledes opholdt sig hos nevøen Michael Drewsen fra den 16. juni frem til den 25. juli 1850. Under dette ophold førte A. L. Drewsen en omhyggelig dagbog, som hans datterdatter, Astrid Stampe Feddersen, i 1921 forærede til overretssagfører Otto Bisgaard i Silkeborg. Dagbogen befinder sig i dag i Silkeborg Arkiv.
De samlede dagbogsoptegnlser blev i 1944 udgivet af Silkeborg Centralbiblioteks Forlag med titlen "Fra og om Silkeborg. Justitiarius Adolf Ludvig Drewsens dagbog under hans ophold på Silkeborg fra 16. juni til 25. juli 1850".
A. L. Drewsens Vej er opkaldt efter A. L. Drewsen og er en sidevej til Rosenvængets Hovedvej på Østerbro i København.
