1911

Fra WikiSilkeborg
Version fra 25. jan 2009, 00:07 af Elsa (diskussion | bidrag)

(forskel) ←Ældre version | se nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: Navigation, Søgning

G. Heide-Jørgensen udnævnes til borgmester.

Silkeborg Hovedgård med længer og have afhændes af enkefru Gyda Strøyberg, København til murermester Chr. Nielsen og købmand Martin Henriksen, begge Silkeborg.

1. februar: Silkeborg har 8792 indbyggere.

4. juni: 1. pinsedag. Himmelbjerget hærges af brand. Ca. 150 tdr. land hede og skov brænder, flammerne truer både tårnet og hotellet.

Fra 18. juni til 4. juli foretager franskmanden Poulain en række flyvninger fra Ludvigslyst og den 19. juni flyver han fra Ludvigslyst til Færgebakken ved Silkeborg.

23. august: Frk. Langs skolebygning på hjørnet af Markedsgade og Hostrupsgade indvies.

24. august: Den tyske flyver Thelen flyver over Himmelbjerget.

1. oktober: Silkeborg Orkesterforening stiftes.

2. oktober: Det første nummer af ”Silkeborg Venstreblad” udkommer.

I oktober flyttede de første beboere ind på Alderdomshjemmet, men først 22. november finder indvielsen sted.

29. oktober: KFUM indvies i Nygade.

5. november: Der sættes strøm på Elektricitetsværkets ledninger.

22. november: De Gamles Hjem på Sanatorievej (Remstruplund) indvies