Paradiset
På nyere geodætiske kort angives Paradiset til at være det kuperede skovparti i Sønderskov syd for den lille halvø i Borre Sø med navnet Brasenkas.
På geodætiske kort fra før ca. 1940 angives stedet imidlertid til at være beliggende i Østerskov omtrent midtvejs over Tingbjerg ved kanten til den sydlige bakkeskråning. Her er der en lille slugt, der nedenfor flader mere ud i en dal med et lille vandløb. Netop dette sted ses også angivet allerede på et matrikelkort fra 1793 som navnet på en eng. Dette sted udpeges endvidere i ”Haandbog for Tourister” fra 1875 og er siden nævnt i næsten alle turistvejledere til op i 1950’eme.
For langt de fleste er Paradiset dog hele søområdet omkring Paradisøerne.
Begge de nævnte steder ved bredden af Borre Sø har der altid været udsigt over Paradisøerne - en af de mest fantastiske i hele Søhøjlandet, ligesom det også er tilfældet fra Abrahams Skød i den anden ende af søen. I dag får man nok den smukkeste udsigt ved at gå en tur ud på én af bådebroerne på Oringen.
I området er der endvidere flere stednavne med forleddet paradis: øst for Virklund findes gården Paradislyst (bliver også kaldt Paradisgården), der indtil 1960’erne lå på nordsiden af Paradisvejen. Ved gården brændte man i øvrigt i 1940’erne store mængder trækul i byggede ovne med store skorstene. Desuden har der ligget en gård med navnet Paradisgården på Gunilshøjvej med et nærliggende udsigtspunkt Scharlings Bænk.
Navnets betydning skal måske især forklares på baggrund af dets anvendelse som engnavn. I Sønderjylland ses navnet ofte brugt om små frugtbare ager- eller engarealer, også undertiden om skovrydninger - "et lille, fedt stykke jord".
Af gadenavne med rod i stednavnet kan nævnes Paradisbakken, Paradisdalen, Paradislunden, Paradisvejen og Paradisvænget.
I 1955 indviedes Pigespejdernes Fælleslejr ”Paradislejren”, beliggende på Paradisvejen.