Asger Jorn
Asger Jorn var dansk kunstner, der levede fra 1914 til 1973. Jorn arbejdede over hele verden, men havde stærke rødder i Silkeborg.
Asger Jorn er født i 1914 den 3. marts i Vejrum i Vestjylland og fik navnet Asger Oluf Jørgensen. Forældrene Lars Peter og Maren Jørgensen var begge læreruddannede - Maren fra Th. Langs Forskoleseminarium i Silkeborg. Familien var engageret i den indremissionske bevægelse, hvilket prægede Jorns barndom med KFUM, søndagsskole og missionsmøder. Familien var dog også musikinteresseret, så fritiden gik også med at på instrumenter - Lars Peters instrument var violinen, mens lille Asger havde fået klarinetten. I 1921 flyttede familien til Kalvehave på Sydsjælland, men flyttede allerede i 1924 tilbage til Jylland, hvor Lars Peter blev lærer i Aulum ved Herning. Imidlertid døde Lars Peter allerede i 1926 af følgerne af en bilulykke og efterlod Maren med de seks børn Henning, Asger, Esther, Gudrun, Vagn Ove og Jørgen samt en lille enkepension til at forsørge dem.
Til Silkeborg
I 1929 flyttede Maren familien til Silkeborg for at give børnene de bedste muligheder for at uddanne sig. Familien levede under små kår i den nye by - men Jorn kastede sig over byens mange tilbud, ikke mindst biblioteket, avisdebatten, det politiske miljø og fritidsmulighederne. Jorn havde et godt hoved og det var oplagt at læse videre - Sygdom forhindrede ham dog i fuldføre gymnasiet, og fra efteråret 1930 blev han optaget på Vinthers Seminarium i Silkeborg på dispensation, da man egentlig skulle være 18.
Seminarietiden gav Jorn mulighed for at dyrke et væld af aktiviteter. Han engagerede sig i KFUM, blev kommunist og udviklede sine intellektuelle og kunstneriske evner. Det kunstneriske var fællesnævner for det hele. Det var i høj grad gennem billeder og figurer han bidrog til de forskellige aktiviteter. Den lokale billedkunstner Martin Kaalund-Jørgensen hjalp og inspirerede den unge kunstnerspire og fik ham blandt andet til at debutere på Frie jyske maleres udstilling på Silkeborg Bibliotek i oktober 1933. Sammen med sin kammerat Helge Glavin Thomsen rejste han ud og malede landskaber, de illustrede litterære værker og afprøvede forskellige teknikker.
Jorn eksperimenterede generelt med mange forskellige udtryksformer. Både inden for maleri, træsnit og vægudsmykninger. Men også ler og keramik - i den forbindelse kom han til at arbejde sammen med pottemager Niels Nielsen på Frederiksberggade.
Seminariet gav også Jorn anledning til at bidrage til debat og forskellige former for udstilling og udsmykning. Jorn bidrog til elevbladet Mål og Mærke med træsnit og tekster.
Tidens mange indtryk og aktiviteter blev dog mærket af endnu en tragisk begivenhed i familien, da Jorns storebror Henning pludselig døde i 1933 af en hjertefejl.
KFUM
Da Asger Jorn var vokset op i et indremissionsk hjem var det naturligt, at han også engagerede sig i KFUM. Der er bevaret en del patruljebøger som er fantasifuldt dekoreret af Asger og vidner om de unge drenges leg og oplevelser. Samtidig bidrog Jorn til KFUM-spejderne i Silkeborgs officielle organ Luren - blandt andet med træsnit.
Kommunisme
Jorns ungdom i Silkeborg i 1930'erne var også præget af en politisk vækkelse. Tidens barske sociale vilkår gjorde indtryk på den unge mand og ikke mindst gennem mødet med den lokale syndikalist og kommunist Christian Christensen fra Sejs blev Jorn aktiv på den politiske venstrefløj. Den politiske indflydelse spores i mange af motiverne fra samtiden, men der spores også et opgør med den indremissionske baggrund. Det tydeligste eksempel på det er Julens Salmer som var en række træsnit med hykleriske præster, krig, ulighed og politivold fulgt af vers fra kendte julesalmer. Det provokerende værk blev bragt i det kommunisistiske ungdomsblad Frem i 1933.
Paris og København
Seminarietiden varede frem til foråret 1935, hvor Jorn fik sin eksamen - og selv om han ikke skulle være lærer tog han dog nogle vikariater blandt andet som skiltemalerlærer ved Teknisk Skole i Silkeborg. Alt imens forsøgte han at skaffe penge til at rejse ud og afprøve sine evner som kunstner. Inden det kunne ske skulle den unge lærer dog i militæret - i 1936 blev han indkaldt, men måtte opgive værnepligten igen kort efter på grund af sygdom. Noget der nok ikke har givet ham mange ærgelser - i hvert fald ikke set ud fra hans politiske arbejde, hvor han havde tog afstand fra krig og militær.
Jorn ville være kunstner i Paris og håbede på at blive elev hos den russiske kunstner Kandinskij. For at opnå det overtalte Jorn en række borgere til at støtte hans rejse og ophold med studieaktier á 40 kr. Rejsen foregik på motorcykel udstyret med motorbriller og lædertøj. Desværre viste det sig at Kandinskij ikke tog elever. Så Jorn måtte ‘nøjes’ med den moderne kunstner Fernand Léger som lærer. På dennes skole lærte Jorn at tegne præcist og planlægge værket inden det blev forløst på lærredet.
I 1937 vendte Jorn hjem igen til Silkeborg - opholdet i Paris havde budt på mange indtryk. Både gode og onde. Under tiden havde pengene været så små at den unge kunstner havde sultet for at have penge til kunsten. Men han havde også mødt flere af tidens og fremtidens betydningsfulde kunstnere og var med til at færdiggøre Légers værker til Verdensudstillingen i Paris 1937, hvor blandt andet Picassos ‘Guernica’ vakte opsigt. Hjemme igen interviewes Jorn til Silkeborg Avis og fortæller om opholdet og Verdensudstillingen og kan til læserne oplyse at Danmark er mindst 25 år bagefter, hvad forståelse af kunst angår. Blandt andet tror folk i Danmark at moderne kunst kun udgøres af Surrealisme - hvilket ‘er en komplet misforståelse’.
Jorn rejste dog videre til København for at forberede en udstilling og lade sig indskrive på Kunstakademiet. Alligevel rejste Jorn i perioden frem til krigen en del frem og tilbage mellem Danmark og Paris, hvor han begge steder samarbejdede med danske og udenlandske kunstnere.
1939 giftede Jorn sig med Kirsten Lyngborg som han havde mødt på seminariet i Silkeborg og de flyttede sammen i en lejlighed i Vanløse. Krigen betød, at Jorn måtte blive i Danmark, hvor han engagerede sig i en meget bred vifte af projekter, der både omfattede udgivelsen af kunsttidsskriftet Helhesten, som udkom fra 1941-44, diverse andre udgivelser, malerier, udstillinger og meget andet. Dertil blev han mod slutningen af krigen også involveret i trykning af illegale blade. Inden krigen var omme kom Jorn også til Silkeborg, hvor han i sommeren 1944 havde en ‘abstrakt kunstnerkoloni’ med Robert Jacobsen. Til Silkeborg Venstreblad udtalte han i den anledning at silkeborgensernes havde en ‘underlig middelmådig søndagsinteresse’ for kunst. Avisen forelagde udtalelsen for en række af byens kendte kunstinteresserede og det gav en del ballade, da flere af dem svarede igen i kradse vendinger. Ved samme lejlighed udtalte Jorn, at borgerne nok med tiden ville få øjnene op for det abstrakte. Og det fik han jo ret i.
Jørgensen->Jorn
Efter krigen i 1945 skiftede Jorn navn. Det var faktisk først på det tidspunkt han lagde Jørgensen på hylden og officielt skiftede til det mere internationale Jorn, som vi alle kender ham under nu.
Jorn rejste til Paris for at samle sit gamle netværk op igen og fik kontakt med mange gamle kolleger og flere nye. Turen hjem til Danmark foregik over Holland, hvor Jorn forsøgte at få Stedelijk Museum til at arrangere en udstilling med danske abstrakte kunstnere.
Krigsårene i Danmark må virkelig have båret ved til Jorn udlængsel, for allerede året efter rejste han afsted igen med hele familien - med planer om at rejse et år i Frankrig og Tunis - problemer med at skaffe penge påvirkede dog rejsen, da et forventet salg i herhjemme gik i vasken. Jorn søgte at tjene lidt penge i Frankrig ved høstarbejde samtidig med at han fik tid til at væve tæpper sammen med sin ven og kollega Pierre Wemaëre.
I Tunis arbejdede Jorn på at male værker til en udstilling i Paris og den fremmede kultur inspirerede ham meget. Pengene var dog ikke så store som han havde håbet og han måtte i de sidste måneder hutle sig igennem ved at male portrætter og sælge ud af sine ejendele. Derfor tog turen fysisk hårdt på kunstneren.
Hjemme igen tilbragte Jorn sommerferien 1948 med en voldsom kunstpolitisk fejde over hvem der var ordentlige abstrakte kunstnere. Uden at komme ned i detaljen handlede det om hvor meget den kommunistiske kulturpolitik skulle betyde for den frie kunst. Det skabte stor ballade og resulterede i at en række danske, belgiske og hollandske kunstnere gik sammen i COBRA - en sammentrækning af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam - i 1948.
Jorn og de andre kunstnere i COBRA kastede sig ud i at udgive et tidsskrift og arrangere udstillinger. COBRA frisatte en voldsom kunstnerisk energi. På skift udgav kunstnerne i de forskellige lande tidsskriftet.
Den lange rejse gennem Frankrig til Tunis havde været hårdt, ikke blot for Jorn, men også hans familie. I 1949 gik forholdet med Kirsten i opløsning, da Jorn fandt sammen med Matie fra Holland, der indtil da havde været sammen med en af Jorns kolleger og samarbejdspartnere i COBRA.
Udover at male var Jorn også en flittig skribent inden for en meget bred vifte af emner. I 1949 tog han hul på et af de emner som kom til at betyde meget for Jorns arbejde nemlig samarbejdet med P.V. Glob om oldtidens kunst. Jorn og Glob arbejdede i længere tid på værket Olddansk Kunst som var en kunstnerisk vurdering af de arkæologiske fund. Værket blev aldrig færdig og udkom aldrig. Men emnet var et Jorn blev ved at vende tilbage til - ikke mindst i sit kolossale arbejde med det senere Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme.
Som kunstner sprudlede Jorn i årene omkring 1950 - han arbejdede meget og skabte bl.a. de berømte billeder i serien Krigsvision som kan ses som en reaktion på den mangel på lære efterkrigstiden havde taget af Anden Verdenskrig. Økonomien var dog en helt anden sag. Manglen på penge gjorde at han måtte indlogere sin familie i meget primitive sommerhuse uden adgang til opvarmning.
Ikke desto mindre lykkedes det Jorn at få et ophold i det danske kunstnerhus i Paris - Suresnes sammen med familien. Han arbejdede videre i rasende tempo, som må have belastet ham mere end han kunne klare, for i 1951 gik det galt. Jorn fik konstateret tuberkulose og måtte søge ly for sygdom, nød og elendighed i Silkeborg. Jorn blev indlagt på Tuberkulosesanatoriet og hans familie fandt også et sted at bo i byen.
Tilbage i Silkeborg
Hvad Jorn tænkte om at søge ly i Silkeborg er ikke så let at få styr på. På den ene side malede han umiddelbart omkring sin tilbagevenden til byen værket Return to the detested city - 'Tilbagevenden til den forhadte by'. På den anden side blev han modtaget af gamle venner som ikke havde glemt ham og som hjalp ham i den hårde tid. Blandt vennerne kan nævnes fotograf Johannes Jensen.
Under opholdet på Tuberkulosesanatoriet viste Jorn en af sine særlige sider - for straks efter han var i bedring begyndte han at studere sygdommen og leve sig ind i den. Således skrev han flere artikler om kendte mennesker som havde haft turberkulose, ligesom han angiveligt skrev et romanudkast med titlen Tuberkler i Thule inspireret af de forholdsvis mange grønlandske patienter som var indlagt. Jorn var indlagt samtidig med sin belgiske kunstnerkollega Christian Dotremont - de boede på samme værelse og det kom der også en del kunst ud af - eksempelvis tuberkuloseværket - Ein Lunge Ein Reich Ein Führer. Jorn fik med tiden også et atelier på sanatoriet, det lå i samme bygning som hospitalets lighus.
Mens Jorn var indlagt i Silkeborg var Matie og børnene også kommet til byen. Den lille familie var til at begynde med indlogeret i et lysthus, men kom senere til at bo på Møllegade.
Oktober 1952 blev Jorn udskrevet og flytter hjem til Matie og børnene. Han har malet en del store værker på sanatoriet, og var trods sin svaghed klar til nye eventyr - i samarbejde med det lokale museum begyndte Jorn at arbejde med ler og keramik hos Knud Jensen i Sorring - museet betalte ca. 2000 kr omkring en femtedel af museets årlige tilskud mod at få 30 af værkerne der kom ud af det. De 30 værker blev begyndelsen på den store og væsentlig kunstsamling som er rygraden i Museum Jorn.
Jorn forlod Silkeborg igen i oktober 1953 kort efter han havde foræret tre af værkerne han havde arbejdet med på sanatoriet til Silkeborg Bibliotek, ikke i taknemmelighed - men som en modydelse - som han formulerede i talen ved overdragelsen af de tre værker.
Albisola og Paris
Jorn rejste i første omgang med familien til Schweiz for at komme til kræfter efter sygdommen og arbejde. Planen var egentlig på sigt at finde et mere permanent sted at bo i Frankrig - men da der viste sig komplikationer ved det, endte han i første omgang i den italienske landsby Albisola. Nogle italienske kunstnerkolleger havde gjort ham opmærksom på byens keramiske traditioner. Albisola blev i første omgang til syneladende udset som en form for tilholdssted i sommerhalvåret, og Paris skulle være vinterbopælen. I 1955 lykkedes det endelig Jorn at erhverve og indrette et sted at bo og arbejde i Paris om vinteren.
Jorn stræbte stadig efter et gennembrud i København og søgte gang på gang at arrangere udstillinger og presse byens museer til at udstille hans kunst. I 1955 arrangerede han for egen regning en stor udstilling på Kunstindustrimuseet som blev en økonomisk katastrofe, der blandt andet betød at Jorn end ikke havde penge til at tjekke ud af det hotel han havde boet på under udstillingen.
Økonomien var et konstant problem for Jorn og det begyndte kun langsom at bedres - Fra midten af 1950'erne opnåede han dog en vis international anerkendelse som begyndte at hjælpe på det. Samtidig gik gamle planer om at udsmykke det nye Statsgymnasium i Århus endelig igennem. Relieffet blev monteret i Århus i 1959 og vægtæppet 'Den lange rejse' i 1960.
Silkeborg Kunstmuseum
Jorn donerede en stadig strøm af kunstværker til museet i Silkeborg - rammerne på Silkeborg Hovedgård var for små til både at rumme en kulturhistorisk samling og en kunstsamling der kunne udstille de mange værker der efterhånden kom til huse. I 1959 arrangerede Silkeborg Museum en udstilling - Ny International Kunst hvor man udstillede en række af de mange forskellige værker som Jorn over årene have doneret til museet. Fælles for de værker Jorn donerede var, at der var tale om kunst Jorn selv syntes om - moderne kunst. Før udstillingen med ny international kunst havde man haft et lokal - Jorns Stue - til den moderne kunst, temmelig usædvanligt for et lokalmuseum i provinsen. Om det var fordi udstillingen var en succes eller det var på grund af den stadig voksende mængde af moderne kunst som tilflød fra Jorn, at man begyndte at overveje at indrette et egentligt kunstmuseum får være. I 1961 åbnede museet en udstilling med den kendte franske kunstner Jean Dubuffet - en udstilling der både vakte opsigt i byen og i brede kulturkredse i hele landet. Samtidig begyndte man at arbejde for en ny museumsbygning - den skulle være tegnet af Jørn Utzon - da han i følge Jorn var den eneste dansker der havde format til at skabe en sådan bygning. Herefter fulgte et langstrakt forløb, hvor under Utzon udarbejdede to forslag, det første som skulle have været et underjordisk museum i haven bag hovedgården kunne ikke realiseres på grund af vandstanden og at haven var fredet. Et senere forslag løb mere eller mindre ud i sandet. De to verdensmænd Jorn og Utzon var sjældent til at få fat i og måske var engagementet fra Utzons side heller ikke så stort. Uanset hvad så blev museet ikke realiseret i Jorns levetid og endelig opgivet i 1976. Nu tog Silkeborg Kunstmuseum kontakt til den lokale arkitekt Niels Frithiof Truelsen med hvis hjælp den endelig lukkede at åbne et nyt museum i Indelukket i 1982.